18. juni 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byudviklingsprojekt dræber bylivet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byudviklingsprojekt dræber bylivet
Debat Kalundborg - 28. april 2021 kl. 10:54

Debat
Hvem har dog fostret ideen til byudviklingsprojektet, som borgmesteren kalder det, der blev udarbejdet i dybeste stilhed og frem for alt uden borgerinddragelse.

I virkeligheden er det et projekt til afvikling af borgernes adgang til de rekreative områder i Kaalundklosters parkanlæg, som har kendetegnet Kalundborg i århundreder, og som byens borgere hidtil har kunnet bruge frit til at skabe liv til alle mulige formål uden at genere hinanden - for eksempel motionsløb, solbadning, drageopsætning, bibliotekets populære børneunderholdning i sommerferien, familieudflugter med eller uden frokostkurv, mountainbikekørsel og spadsereture, som jeg dagligt nyder.

Det vil man nu fratage eller stjæle fra borgerne til fordel for at en pensionskasse, som jo er sat i verden for at sikre medlemmernes pension, får lov til at plastre området til med døde ting som asfalt og boligblokke, og herved gøre bydelen til et område uden liv. Boliger som kan ligge godt mange andre steder f. eks. på Herredsåsen, som det kniber med at få udbygget.

Tænk hvis man bebyggede størstedelen af Fælledparken. Der ville rejse sig et ramaskrig. Se bare Holbæk, hvor havneområdet er ombygget til boligområde uden liv.

Ideen må jo stamme fra mennesker, som ikke bor i byen og ikke har lokalkendskab. For eksempel vil man fjerne parkeringspladsen nord for Kaalundkloster. Her »overnatter« 30-40 biler (ejerne bor på Klosterparkvej). Skal de parkere på Klosterparkvej fremover? Og hvor skal hjemme-, syge- og rengøringshjælpere og håndværkere parkere?

Theo Kristensen
Klosterparkvej 15

Kalundborg

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?