9. december 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Budgetforliget varsler nye tider

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Budgetforliget varsler nye tider
Debat Kalundborg - 07. november 2019 kl. 18:43
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Så er budgettet for de kommende år vedtaget, og det står klart, at trods valgløfter om ressourcer til folkeskolen i kommunalvalgkampen i 2017, var R, DF, V og K ikke klar til at stå ved disse ord. Tværtimod bliver der de næste fire år taget 5 millioner kr. om året af skolernes midler til inklusion. Set i lyset af de tragiske historier om svigt af inklusionsbørn i Kalundborg Kommune de sidste år er dette ubegribeligt sørgeligt. Dette var den tungeste grund til, at SF ikke i år kunne gå med i et budgetforlig.

Vi synes heller ikke om, at man pålægger lærerne flere undervisningstimer, selv om de sparede midler (ca. seks lærerstillinger) bliver i folkeskolen. Vi oplever det som et brud med den aftale kommunen lavede med lærerne sidste år, og vi er ikke i tvivl om at det vil gøre rekrutteringen af folkeskolelærere endnu vanskeligere. Samlet set er det et svigt af folkeskolen, og det tyder på manglende vision om unge som vores stærkeste ressource. Vores skoler har det svært, og de får det ikke nemmere nu.

Vi havde i den røde bloks budgetforslag også afsat midler til bedre normeringer i daginstitutioner. En absolut nødvendighed, hvis vores børn skal være trygge, i balance og skoleklare ved skolestart. Det var der desværre ikke flertal for.

Der var ellers fælles fodslag mellem rød og blå blok på en del punkter, og resten kunne have været forhandlet hjem, hvis der havde været vilje til det. Bemærkninger under tirsdagens debat indikerer, at den blå flertalsgruppe havde besluttet ikke at gøre forsøget. Efter indgåelse af budgettet sidste år har der stadig været kritiske spørgsmål og meninger fra rød blok, og dette er opfattet som illoyalitet fra blå blok overfor aftalen. Åbenbart er indgåelse af en aftale lig med mundkurv på. Det er selvfølgelig demokratisk hamrende usundt, og det gennemsyrer organisationen i Kalundborg Kommune, at medarbejdere (og politikere?) ikke »tør« ytre sig. Det forventes, at man retter ind og holder mund.

Det er det præcis modsatte af, hvad SF står for. Vi ønsker langt mere åbenhed og inddragelse af borgere, medarbejdere og virksomheder. Og nu hvor mundkurven officielt er væk, er vi helt klar til at tale børnenes, de svageste, medarbejdernes og miljøets sag.

Thomas M. Hiorth
KB-medlem (SF)
Kristina Püschl

Formand (SF)
Kalundborg Kommune