9. december 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmesteren har begået tillidsbrud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmesteren har begået tillidsbrud
Opdateret 30. oktober 2019 kl. 09:13
Debat Kalundborg - 29. oktober 2019 kl. 10:29
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Borgmesterens svar kan læses nederst i indlægget.

Rød blok har evalueret møderne med blå blok om det kommende års budget. Det var positivt, at der var noget mere tid i år end tidligere og politik blev diskuteret.

Men egentlige forhandlinger oplevede vi ikke, der til var blå blok alt for fastlåst på at gennemføre besparelser på skoleområdet.

Samtidig var de ikke indstillet på at sikre flere midler til daginstitutionsområdet. Vi kan nu se, at blå blok i deres aftale har ønsket at polstre kommunens økonomi mere end nødvendigt.

I den forbindelse mener vi, borgmesteren har tilbageholdt viden, sandsynligvis for at få sine besparelser igennem.

Magasinet NB-Økonomi kunne den 24. oktober oplyse, at kommunerne samlet set regner med at være en milliard kroner under det samlede serviceloft. Denne information var givet på et møde med alle landets borgmestre. Hvis NB Økonomi den 24. oktober kunne offentliggøre informationer om, at kommunerne samlet set var 1 milliard kroner under det samlede serviceloft, så må borgmesteren nødvendigvis have vidst dette.

Det er ikke sikkert, at kommunerne samlet er under det samlede serviceloft. Men vi mener, borgmesteren har begået et alvorligt tillidsbrud ved ikke at informere om tallene. Dette hæmmer en nødvendig samarbejdsproces, som er afgørende for udvikling af Kalundborg Kommune.

Gunver Jensen (S)
Thomas Malthesen Hiorth (SF)

Niels Erik Danielsen (EL)
Gert Larsen (løsgænger)

KB-medlemmer
Kalundborg Kommune

Borgmesteren svarer

Der er ikke tilbageholdt nogen viden. Måske læserbrevsskribenterne har haft så travlt med at skrive læserbreve m.v., at de ikke har læst nyhedsbrevet fra KL, der er sendt til alle kommunalbestyrelsesmedlemmer i Danmark den 25. oktober.

I dette nyhedsbrev står status fra borgmestermødet.

Jeg er i øvrigt underskriver på nyhedsbrevet sammen med formanden for KL.

Martin Damm
Borgmester (V)
Kalundborg Kommune