6. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Antallet af biler er ikke det eneste problem med Kattegatforbindelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Antallet af biler er ikke det eneste problem med Kattegatforbindelse
Debat Kalundborg - 21. april 2021 kl. 14:48

Debat
Jacob Jensen udtaler til Nordvestnyt i en større artikel om vindmøllerne i Jammerlandsbugt og de miljøvirkninger, dette må have, skal ses i et samlet hele - det kan jeg kun være enig med Jacob i, men så er det ikke alene Jammerlandsbugt, som jo ligger i Storebælt, der må tages med i betragtningerne.

75 procent af vandgennemstrømningen til og fra Østersøen foregår igennem bæltet, så derfor bør det undersøges, hvad eventuelle bropiller til en Kattegatbilbro vil betyde for vandgennemstrømningen, hvor ilt og saltholdigt vand tilføres fra Kattegat og Skagerak, og som har indflydelse på Østersøen som et fremtidigt hav eller som et brakvandshav?

Betyder dumping af materialer i Jammerland, f.eks. ændrede strømforhold i Storebælt?

Der foregår for øjeblikket en lignende debat i Øresundsområdet, hvor staten og Københavns Kommune vil lave en stor, opfyldt ø til beboelser, den såkaldte Lynnetteholm.

I Øresund foregår 25 procent af vandgennemstrømningen til og fra Østersøen, og skal man have et samlet overblik - hvis man vil bevare Østersøen som et hav, som vi kender det i dag, bør alle tre projekter undersøges samlet, som Jacob også er inde på.

Vandgennemstrømningen var et ret stort debatemne inden vedtagelsen af »de faste forbindelser på Storebælt« og medførte, at der i loven blev tilføjet at der skulle ske »miljøafgravninger« af havbunden således bropillerne ikke medførte begrænsninger af vandgennemstrømningen - den debat mangler totalt.

I bogen »Storebæltforbindelsen, et geografisk eksempel på planlægning« af Peter Skaarup og i en redegørelse for for lov 414 om anlæg af broen omtales vandgennemstrømningen som et emne. Der står bla. »Østersøen er verdens mest udprægede brakvandshav«, hvor det ligeledes hedder »at saltholdigt tungt bundvand fra Nordsøen(med 25 procent salt ved Halskov Rev) trænger ind som en bundstrøm i Østersøen, hvor det giver et meget vigtigt tilskud til det iltfattige bundvand«.

Også professor, Niels.J Gimsing, professor, civilingeniør, er i sin bog, Storebæltsbroen/tunnellen inde på problemerne vedrørende vandudskiftningen i Østersøen. Han skriver bla. følgende »at det ikke er på landjorden de væsentlige problemer er, men derimod i havet- nærmere betegnet Østersøen, hvis vandudveksling er helt afhængig af strømningen mellem de danske stræder« og videre at »flodmundinger, der tidligere havde haft tilstrømning af af salt Nordsøvand blev forvandlet til indsøer af brakvand«.

Alle tre forfattere omtaler de forskellige løsninger med dæmninger, tunneller og bro med bropiller, og de problemer de forskellige projekter vil støde ind i, og de påpeger alle, at en boret tunnel er den løsning, som giver færrest miljøproblemer på havområdet, hvis endeligt der skulle vedtages en fast forbindelse, dengang?

Rapporterne er selvfølgelig af ældre dato, men skal man se på fremtiden, hvor de arktiske områders is smelter, og det forventes at havets overflade vil stige med op til flere meter - så er problemerne ihvertfald ikke blevet mindre, og en Kattegatbilbro og Lynnetteholmen - og måske Jammerland vil sætte endnu en prop i stræder og bælter med hensyn til Østersøen.

En Kattegatforbindelse med 31.000 biler dagligt på Røsnæs og Samsø, som Vejdirektoratet forudsiger, er ikke det eneste problem med et så stort byggeri.

Tommy Dinesen
Præstegade 9
Kalundborg

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?