22. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Vi skal huske kompensationen til forældre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Vi skal huske kompensationen til forældre
Debat Kalundborg - 17. september 2021 kl. 20:26

Debat
De fleste kan måske huske, at Demokratisk Fællesliste i foråret 2021 tilkendegav, at vi ønskede tildelt kompensation til de forældre, som havde rettet sig efter statsministerens ønske om, at de skulle holde deres børn hjemme fra børnehaver og skolernes SFO i forbindelse med smittefaren for coronaen.

Disse forældre fortsatte trods dette med at blive økonomisk opkrævet for en kommunal service, som de ikke kunne få, hvilket Demokratisk Fællesliste finder urimeligt.

Flere politikere i kommunalbestyrelsen støttede op om vores anmodning, men faldt hen ad vejen fra, da det ville koste forholdsvis mange penge. Pludselig handlede det ikke længere om retfærdighed, men om prisen på retfærdighed.

Demokratisk Fællesliste lovede forældrene at fremsætte ønsket til budgetlægningen for år 2022, da man ikke kunne betale nævnte kompensation i indeværende budgetår af hensyn til serviceloftet.

Nu er vi så i gang med at lægge budgettet for år 2022, og i den forbindelse vil jeg blot lige minde mine politiske kolleger om at udvise fortsat sympati for forslaget.

I debatten var der nogen, som i stedet ville bruge pengene til trivsel for børnene. Jeg mener, at det må være kompensation til de forældre, som har betalt for noget, de ikke fik, men vil jeg da ikke afvise helt, at trivselspenge også kunne komme på tale.

I hvert fald er Demokratisk Fællesliste indstillet på at fremsætte ønsket om kompensation i den igangværende budgetlægning.

Gert Larsen (Demokratisk Fællesliste) kommunalbestyrelsesmedlem, Kalundborg Kommune

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?