22. november 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi skal prioritere folkeskolen i fællesskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi skal prioritere folkeskolen i fællesskab
Debat Holbæk - 18. oktober 2019 kl. 14:12
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Budgetforhandlingerne er i fuld gang. Der er mange ønsker og vigtige områder, der skal prioriteres. Ét af dem, der er vigtig for mig, er udviklingen af vores folkeskole. Gennem mange år, har den holdt for pga. kommunens udfordrende økonomi - og i dag bruger vi faktisk en del færre penge på vores folkeskole end landsgennemsnittet. Så det er med god grund, når medarbejderne fortæller os, at de løber stærkt.

Det går heldigvis bedre økonomisk - ikke så godt, som vi kunne ønske os, men godt nok til, at vi igen i år kan prioritere folkeskolen. Det er jeg rigtig glad for.

Sidste år skabte vi lidt mere luft til lærernes forberedelse, og herved har vi også fået ansat flere lærere på vores skoler. I år kæmper jeg for, at vi kan give 15 millioner til skolernes drift, så skolerne vil kunne styrke deres indsatser for de børn, der har det svært.

Det er vigtigt for mig at slå fast med syvtommersøm, at vi i Socialdemokratiet ikke er færdige med at prioritere folkeskolen. For selv med de ekstra penge vi har fundet i år og sidste år, er vi langt fra i mål. Der er stadig behov for flere ressourcer til folkeskolerne til bl.a. klasselærertid, ordblinde indsatser og øget mulighed for at inddrage teknologier i undervisningen.

Jeg håber, at I med kommende skolebørn, vil hjælpe os politikere med at prioritere folkeskolen ved at tilvælge den. Til næste skoleår starter vores yngste datter i 0.klasse på den folkeskole, hvor hendes tre ældre søstre også har gået. En skole vi, både forældre og børn, har været glade for - både i modgang og i medgang. En skole, der trods økonomiske udfordringer, har leveret en stærk faglighed, som har taget hånd om de faglige og sociale udfordringer vores piger har mødt undervejs, og som uden studieture til Kina eller New York har givet vores piger uforglemmelige og lærerige oplevelser. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Wilma Mys tid i folkeskolen bliver lige som god.

Jarl Sabroe
KB-medlem (S)
Holbæk Kommune