29. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi bør søge i den rigtige retning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi bør søge i den rigtige retning
Debat Holbæk - 04. september 2020 kl. 09:53

Debat
På mødet i Rotationen om Holbæk Kommunes budget, gav borgmesteren en udmærket orientering om, at Holbæk Kommune, pga. budgetloftet ikke må bruge det nødvendige på velfærdsydelser. Primært fordi vores udgangspunkt er lavt pga. tidligere års besparelser i bestræbelserne på at genoprette kommunens likviditet.

Borgmesteren fortalte, at hun skal til en forhandling med KL om budgetloftet. Desværre fyldte ældre- og sundhedsområdet ikke så meget på mødet.

Jeg vil opfordre borgmesteren til også at have fokus på det dilemma, at vi får flere ældre borgere i kommunen (hvilket er godt).

Der er i budgettet en stor usikker post om kommunal medfinansiering i forbindelse med sygehusophold.

Taksterne til de ældre medborgere stiger i afregning med regionen. Når Holbæk Kommune betaler disse udgifter, er dette ikke en del af Holbæk Kommunes budgetramme. Derimod hvis vi laver foranstaltninger i kommunalt regi, eks forebyggelse og alternative pladser til sygehusindlæggelser, så vil dette påvirke budgetrammen.

Dette er en forkert retning, som ikke giver kommunen incitament til at være en del af det nære sundhedsvæsen. Vi venter på en sundhedsreform fra Folketinget, men mens vi venter, bør vi søge i den rigtige retning, det kræver ressourcer til ældre- og sundhedsområdet.

Johnny Petersen
Medlem af ældrerådet

Holbæk Kommune

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?