7. april 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Venstre er på alles hold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre er på alles hold
Debat Holbæk - 27. januar 2020 kl. 19:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Familiepolitik
Af Stén Knuth MF (V) Sjællands Storkreds

I Venstre tror vi ikke på, at vi skal tage nogens parti, men alles. Regeringen vil gerne være på hold med børnene, men hvem vil være med på medarbejdernes hold? Og hvorfor skal vi vælge.

Hvis vi skal have flere familier og unge til at klare sig bedre, har kommunerne redskaberne, der skal til. Det er de kommunale politikere og den kommunale organisering, der gør forskellen. Et politisk mod til at prioritere tidlig indsats, og penge der følger med. Der er alt for meget lappeløsning og håb om, at nu bliver det bedre.

Det her kræver: Flere sundhedsplejersker, der kan spotte familier med udfordringer. Sundhedsplejersker der også har tid til at hjælpe den kommende familie. Altså færre familier at se til øger opmærksomheden og giver mulighed for reelt at give familierne de værktøjer, der skal til for at sikre, at familierne bliver i stand til at håndtere de udfordringer, der kommer med at blive en familie.

Og flere socialrådgivere, der kan lave ordentlige handleplaner og følge op på planerne, og som også har tid og mulighed for, at gå på tværs i organisationen. Det vil skabe kvalitet for børn og familier. Og det vil skabe ro til, at socialrådgiverne får et arbejdsmiljø der gør, at de bliver længere på samme sted, som igen bevirker færre socialrådgiverskift for de enkelte familier.

Sundhedsplejersker og socialrådgivere ér nøglepersoner i arbejdet med at få flere med. De har i dag arbejdsvilkår, som tvinger dem til at lave dårlige løsninger og ikke har tid til at lave deres arbejde med kvalitet i. Måske skulle vi starte der.