16. juli 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Servicerammen skal løftes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Servicerammen skal løftes
Debat Holbæk - 07. maj 2020 kl. 08:56
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Det er jo naturligvis en god nyhed, at den kommunale udligningsreform tilfører Holbæk Kommune 94 millioner. Der er hårdt brug for dem til at rette op på den udhuling af velfærden, der var konsekvensen af mange år med nedskæringer i den offentlige velfærd. Nedskæringer som kunne mærkes ikke mindst i daginstitutioner, skoler blandt de handicappede og i ældreomsorgen.

Desværre indeholder aftalen ikke nogen afskaffelse eller blot en væsentligt løft af servicerammen. I Holbæk Kommune har vi i budgettet for 2020 helt og fuldt udnyttet servicerammen. Derfor forudsætter et løft i den kommunale velfærd, at servicerammen får et væsentligt løft. Kommer dette løft ikke må Holbæk Kommune nemlig ikke bruge de mange millioner til øget velfærd.

Det er i sig selv bekymrende, at aftalen ikke indeholder noget om servicerammen. En bekymring, der forstærkes af at finansminister Nicolai Wammen i Nordvestnyt den 6. maj er citeret for at sige, at »hævelse af servicerammen er ikke en del af den udligningsaftale, vi har lavet«.

Derfor er der i høj grad brug for, at vi alle og ikke mindst vores borgmester bruger vores muligheder både i forhold til Kommunernes Landsforening og i forhold til regeringen og arbejder for et helt anderledes markant løft af servicerammen.

Karen Testrup Clausen
KB-medlem (EL)

Holbæk Kommune

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?