13. december 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roser til medarbejdere i kommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roser til medarbejdere i kommunen
Debat Holbæk - 30. oktober 2019 kl. 16:04
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Jeg vil hermed give en stor buket roser til alle de medarbejdere i kommunen, der har taget sig af mig i mit sygdomsforløb.

Jeg blev først i marts måned alvorligt syg. Hvor så at sige alle mine basale færdigheder forsvandt. Jeg kunne ikke stå, gå, holde balancen og havde hukommelsesbesvær. Jeg kom efter nogen tid i kørestol, som nu er skiftet til rollator. Der blev taget godt af mig på sygehuset.

Efterfølgende fik jeg et ophold på Stenhusbakken, i omkring fem uger. Her blev jeg i den grad forkælet og kom godt i gang med genoptræning. Jeg har i hele forløbet haft en meget kompetent og empatisk sagsbehandler. Jeg klagede hurtigt min nød, da jeg boede på fjerde sal uden elevator. Jeg havde ikke,og får aldrig mulighed for at gå op på fjerfde sal.

I løbet af et par dage fik jeg besøg af den sagsbehandler, der har ansvaret for ældreboligerne. Efter kort tid fik jeg anvist den skønneste ældrebolig i Agervang. Derefter stod det på god genoptræning. Jeg har ikke meget arbejdsevne tilbage, så der blev talt om førtidspension igen af min sagsbehandler. Jeg blev henvist til rehabiliteringsteamet. Der deltog 6-7 personer fra forskellige afdelinger. Og jeg tænkte, da jeg gik ud, medens der skulle voteres, at uanset hvad afgørelsen blev, var det betryggende med så mange yderst kompetente fagfolk, der afgjorde det. Jeg blev hurtigt indstillet til førtidspension og har fået tilkendt den fra 1. november.

Da jeg kom til min nye lejlighed, kom der straks en hjemmehjælper og hjalp mig. Jeg har dygtige og omsorgsfulde hjemmehjælpere tre gange om dagen. Jeg havde store problemer med at huske og overskue selv det mindste. Jeg klagede min nød til min sagsbehandler og dagen efter kom en medarbejder fra psykiatrien. Hun var meget professionel og fik mig op af det sorte hul igen. Der er kommet ledere fra genoptræningen og hjemmeplejen mfl. som har fulgt op på det hele. Jeg er som sagt blevet behandlet eksemplarisk, med stor omsorg og empati hele vejen i forløbet. Jeg oplever, at I søde hjemmehjælpere ikke kun udfører jeres arbejde som I er forpligtiget til, men giver lidt af jer selv hver dag. Det er hårdt. For når I kommer så tæt på os, står I med en del af vores i liv i jeres hænder. Det er et kæmpe ansvar.

Jeg vil hermed sige 1000 tak til alle jer, der har kæret om mig, og igen givet mig mod på livet, samt en tålelig hverdag. Og en kæmpe tak til min familie. Den store hjælp i har givet mig er uvurderlig.

Knud Larsen
Agervang 46
Holbæk