8. august 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rodzonedybden har stor betydning for kvælstofudledning og oversvømmelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rodzonedybden har stor betydning for kvælstofudledning og oversvømmelse
Debat Holbæk - 29. november 2019 kl. 13:20
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Miljø
Af Ole Olsen Hestemøllegård Kvarmløsevej 117 Tølløse

Nu erfarer vi jo, at landbruget af regeringen bliver pålagt at have flere efterafgrøder for at forhindre kvælstofudledning med deraf følgende ekstra etablerings-omkostninger for landmanden samt færre muligheder for efterfølgende at dyrke de afgrøder med højest udbyttepotentiale.

Et andet og langt, langt mere effektivt virkemiddel til at forhindre kvælstofudledning kunne være at sikre en optimal rodzonedybde til landbrugets afgrøder, hvad vi jo rigtig mange steder ikke har i dag, idet store dele af vores land forsumper, fordi vandløbene bliver vedligeholdt for dårligt. En for lille rodzonedybde giver dels dårligt udbytte og dels risiko for udledning af den ikke forbrugte kvælstof. En optimal rodzonedybde give derimod store udbytter, der udnytter al den tildelte kvælstof, således at udledningen reduceres til et minimum. Der er altså tale om en win-win-sitaution, hvor både landmanden og miljøet vinder.

Der er netop lavet en glimrende PHD-afhandling om rodzonedybdens betydning for udbytterne og kvælstofudledningen af Kasper Jacob Jensen på Københavns Universitet Science, hvor det groft set bevises, at udbyttet er proportionalt med rodzonedybden ind til man når den optimale rodzonedybde.

Jeg har selv oplevet beviser for dette i år og sidste år på et lavtliggende og relativ fugtigt område, hvor jeg sidste år høstede ca. 68 hkg vårbyg trods den ekstreme tørke, hvad der er rigtig godt på min jord. I år høstede jeg imidlertid kun 35 hkg vårbyg på dette område, hvad der undrede mig aldeles meget, idet jeg mente, at vækstbetingelserne var langt bedre i år end sidste år. Her i efteråret skulle jeg så rutinemæssigt have spulet dræn i området, da der er okker i jorden, som tilstopper drænene, og her opdagede jeg til min store overraskelse, at hoved-drænet var stoppet, så vandet stod op til dækslerne på de underjordiske drænbrønde, hvilket betød, at rodzonedybden kun havde været omkring 0,5 meter, hvor den sidste år havde været omkring 1,2 meter. Og altså i år halv rodzonedybde og halvt udbytte - og potentielt risiko for en hel del kvælstofudledning.

Man burde kunne overbevise nogle intelligente politikere (hvis sådanne findes, hvad jeg optimistisk tror på) om, at dette var en farbar vej til at slå flere fluer med et smæk, for en større rodzonedybde er jo også identisk med en langt større bufferzone til at optage ekstremregn, således at vi også undgår, at nedbøren kommer for hurtigt ud i vandløbene, hvorved vil undgår oversvømmede vandløb og dermed også undgår oversvømmede kældre og huse, altså oven i købet win-win-win - ved at sikre, at vores vandløb kan lede vand - og det kan man sagtens gøre uden at forringe den biologiske tilstand i vandløbene, hvad vi jo naturligvis ikke skal gøre.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?