24. juni 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Regeringen og landbruget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regeringen og landbruget
Debat Holbæk - 28. april 2021 kl. 10:53

Klima
Af Carsten Lambrecht, formand DN Holbæk

Vi lever i det mest intensivt dyrkede land i Europa. Og resultatet er en udpint natur.

Ifølge Det Europæiske Miljøagentur og EU-Kommissionen er Danmark det land i EU, hvor naturen har det allerværst og går hurtigst tilbage. Dansk landbrug er i dag en underskudsforretning, som først og fremmest overlever på grund af EU-støtte og en række nationale støtteordninger.

Det ville klæde Socialdemokraterne, senest Kasper Roug (MF) og for nogen tid siden landbrugsminister Rasmus Prehn, at forholde sig til den forarmning det industrielle landbrug påfører vores fælles natur. Deres indlæg her i avisen bærer mere præg af mikrofonholderi for landbrugslobbyen end af egne visioner og politik. Man savner deres holdning til landbrugets mulige bidrag til klima- og biodiversitetskrisen. Hvilke virkemidler peger de på?

Udtagning af lavbundsjord er et meget effektivt klimatiltag, der batter godt i landbrugets klimabidrag. Det har også stor positiv værdi for vandmiljø og biodiversitet. Så det er en god investering for samfundet at frikøbe den jord. Landbruget og DN har i fællesskab peget på 100.000 ha lavbundsjord. Hvorfor er vi ikke igang med det?

Der er for meget »Far til fire-romantik« over at betegne os som et landbrugsland, når landbruget reelt betyder meget lidt - og stadigt mindre - for den danske beskæftigelse, eksport og nationaløkonomi. Det var rigtigt for et par generationer siden, men er totalt misvisende i dag.

Landbruget må til at blive en del af løsningen. Længe nok har det været det væsentligste problem for vores miljø og natur. Det kan ikke fortsætte.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?