29. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pres på for at stoppe storlandbruget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pres på for at stoppe storlandbruget
Debat Holbæk - 14. september 2020 kl. 13:46

Debat
Som det så udmærket er beskrevet i Torben Elmedals indlæg i Nordvestnyt den 3. september, arbejder de danske svineproducenter energisk på at udvide den danske svineproduktion fra de nuværende 30 millioner om året til 60 millioner.

Som det også fremgår af indlægget bruges muligheden for at bruge gyllen i fremstilling af biogas som murbrækker for, at svineproduktionen nærmet skulle være en del af den grønne omstilling, og der nævnes ikke et ord om ulemperne for befolkningen og miljøet.

På mødet i Holbæk Kommunes økonomiudvalg den 19. februar besluttede et stort flertal (S, R, SF, LL, DF og EL) at rette henvendelse til Indenrigsministeriet og Miljøministeriet med opfordring til, at der udarbejdes nye statslige regler for kommunens behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug, der i højere grad inddrager helhedshensyn til glæde for landbrugserhvervet, naboer, natur og miljø.

I Folketinget fulgte Enhedslisten op med et beslutningsforslag, der lyder: »Forslaget pålægger regeringen inden udgangen af 2020 at fremsætte et lovforslag til ændring af lov om husdyrbrug, så kommunerne fra 2021 gives bemyndigelse til ud fra en helhedsvurdering at kunne afslå ansøgninger om udvidelse af husdyrproduktion. I 2017 blev kommunerne frataget muligheden for at afslå ansøgninger om markante udvidelser af husdyrbrug ud fra for eksempel hensynet til naboer, natur eller turisme. Med ændringen har kommunerne mistet mulighed for at foretage en helhedsvurdering af den enkelte ansøgning, og det lokalpolitiske råderum er indskrænket. Kommunerne bør gives selvbestemmelsen tilbage, så de ud fra lokale forhold og egne klimamål får mulighed for at afslå ansøgninger om udvidelser af husdyrbrug.«

Forslaget blev forkastet 25. juni. Bag denne afvisning stod Socialdemokratiet sammen med den borgerlige opposition.

Med afvisningen har flertallet i Folketinget cementeret storlandbrugets enerådende ret over størstedelen af det danske areal.

Jeg vil derfor opfordre miljøforeninger og alle der ønsker en mangfoldig natur til at fortsætte med at presse på for at give os lokalpolitikere reel indflydelse på jordbruget i vores lokalområde.

Karen Thestrup Clausen
KB-medlem (EL)

Holbæk Kommune

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?