31. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Penge til naturen skal komme fra os selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Penge til naturen skal komme fra os selv
Debat Holbæk - 23. september 2020 kl. 13:15

Rammevilkår

Af Carsten Lambrecht,

formand, Danmarks Naturfredningsforening Holbæk

Det er glædeligt, at Venstre har fremsat forslag til bindende mål for udviklingen af natur og biodiversitet. I mange år har vi vidst, at naturen og dermed biodiversiteten skranter. Det er kun blevet til mindre tiltag for at vende udviklingen, og ind­imellem tilbageslag. Så det vil givet styrke og målrette indsatsen med bindende mål i en lov, der kan overleve regeringsskift. Der er et utålmodigt pres fra mange sider for at få gjort noget. Men hvor skal vi få pengene fra?

Der er afsat en pulje til at udtage lavtliggende landbrugsjord på finansloven. Det kan både hjælpe på CO2-kontoen og give flere levesteder for naturen. Det er vigtigt at samtænke klima, natur og biodiversitet med puljen. At stoppe dræningen af de tidligere enge og lade dem blive enge igen vil være meget positivt. Den vådgjorte jord kan midlertidigt øge udledningen af fosfor, men den langsigtede effekt vil give mindre udledning af næringsstoffer til vandmiljøet. Når vi taler om pengene til denne udtagning, er det vigtigt, at de bruges på varige, tinglyste regler for anvendelsen af disse engområder såsom stop for gødning og sprøjtning. Det vil med tiden styrke biodiversitet og vandmiljø. Gennem tiderne er der postet mange penge i midlertidige udtagninger. Det har, som ordene siger, kun givet midlertidige forbedringer. Pengene skal gå til varige forbedringer. Ikke til landbrugsstøtte.

Justere rammevilkår
Et andet middel til at forbedre natur og biodiversitet er at justere på de rammevilkår, der gælder for landbruget. Ca. 60 procent af vores land bruges til landbrug, så rammebetingelser for landbrug, der forbedrer natur og biodiversitet er en oplagt del af løsningen. Græsmarker, især flerårige, er levested for et utal af urter, blomster, insekter, lærker, agerhøns, harer mm. Så flere græsmarker er godt. Alle køer på græs hver sommer vil give flere græsmarker. De må godt være store, men kæmpestore marker med én afgrøde giver meget lidt føde til agerlandets insekter, fugle og dyr. Masser af hegn er sløjfet for at få større marker. Til stor ugunst for naturen. Levende hegn med jævne mellemrum vil styrke natur og biodiversitet.

Alle køer på græs hver sommer er også fint i tråd med flere enge på lavtliggende jord. Og hektarstøtten bør favorisere afgræsning. Igen et rammevilkår, der kan bidrage til mere natur.

Og hvem skal så betale for ulemperne ved rammevilkår, der styrker natur og biodiversitet i landbruget? Det skal finansloven ikke. For ligesom med andre rammevilkår, samfundet beslutter til forbedring af fx miljø og sikkerhed, påhviler det i første omgang erhvervet. Hen ad vejen bliver det os alle som forbrugere, der betaler. I dette tilfælde lidt dyrere kød, smør, mælk m.m. Nok ligesom forskellen vi har i dag til økologiske produkter.

Alle køer på græs hver sommer og levende hegn med jævne mellemrum vil styrke natur og biodiversitet. Det vil også give bedre dyrevelfærd for kvæget - ligesom i Sverige. Og give flere oplevelser - noget at kigge på - smukkere landskaber - og kunne bidrage til flisproduktion. Så lad rammebetingelser være med til at skabe mere natur og større biodiversitet. Det vil vi gerne have.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?