29. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mindre målstyring - mere folkeskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindre målstyring - mere folkeskole
Debat Holbæk - 02. september 2020 kl. 08:40

Debat
Det næste år bliver rigtigt spændende hvad angår vores folkeskole. Vi har endelig fået muligheden for at styrke vores folkeskole, så det kan mærkes, og vi har valgt at gøre det.

En enig kommunalbestyrelse står bag dette valg, og det er jeg utrolig glad for, idet politiske opbakning fra et bredt flertal vil gavne vores folkeskole mere, end vi måske lige regner med. Jeg vil gerne opfordre til, at denne opbakning varer ved i mange år, da skoleudvikling tager tid.

Med tid mener jeg lang tid. Jeg kan sagtens forestille mig, at kommende budgetter vil indeholde yderligere prioriteringer af folkeskolen. Vi må nemlig ikke tro, at træerne vokser ind i himlen. Folkeskolen har i mange år været stærkt underbudgetteret. Så vi starter fra et meget lavt økonomisk niveau.

Jeg har hørt flere politikere italesætte, at tiltagene og ressourcerne, der tages i dette budget, skal kunne aflæses i målsætninger. Det vil jeg kraftigt advare imod. Krav om at vores folkeskolen nu skal levere på alle mulige parameter vil ikke gavne, tværtimod!

Jeg mener, vi skal sætte folkeskolen fri. Lad medarbejderne, forældrene og eleverne udvikle skolen de næste år - med politikerne på sidelinjen. Det er jeg sikker på, vil give skolerne mulighed for at blive endnu bedre til at lave en hverdag, hvor indholdet giver vores børn lyst til at blive klogere på livet, tage del i vores demokrati og evnen til at forholde sig kritisk. Egenskaber der ikke lader sig måle via en karakterskala eller et tåbeligt nationalt testsystem

Jarl Sabroe
KB-medlem (S)
Holbæk Kommune

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?