16. juli 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ledighed skal ikke tære på dagpengene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ledighed skal ikke tære på dagpengene
Debat Holbæk - 22. maj 2020 kl. 14:34
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Corona

Af Allan Andersen, lokalformand for LO Holbæk- Odsherred, byrådsmedlem (S), Odsherred

14.000 mennesker på Sjælland, uden for Københavnsområdet, har meldt sig ledige siden corona-nedlukningen, og fyresedlerne uddeles fortsat rundhåndet på dagsbasis. Det er alvorligt. Hamrende alvorligt og urimeligt. Uvisheden om fremtiden skaber utryghed, blandt andet fordi den økonomiske usikkerhed kan have fatale konsekvenser. Det har vi set så mange gange før, senest under finanskrisen, hvor tæppet blev revet væk under al for manges eksistensgrundlag.

Af den årsag er det også helt urimeligt, at coronakrisen tærer på dagpengeperioden. Den 9. juni udløber den tre måneders pause, som har betydet, at ledige siden 9. marts ikke har brugt af deres toårige dagpengeperiode. Derefter tikker uret, velvidende, at der ikke er udsigt til, at der kommer gang i væksten og dermed heller ikke jobskabelsen. Arbejdsmarkedet er på mange måder gået i stå. Tilmed er beskæftigelsesindsatsen mere eller mindre sat i bero.

Mit politiske budskab er derfor, at ledigheden ikke skal tære på den to-årige dagpengeperiode resten af året. Det forslag har flere faglige organisationer, blandt andre HK og 3F og politiske partier, præsenteret, og det bakker vi op om i LO Holbæk-Odsherred. Vi mener ikke, at vi kan være det bekendt at straffe folk for deres uforskyldte ledighed i en situation som denne. Det er på mange måder udansk. Vi skal hjælpe hinanden med afsæt i solidaritet og retfærdighed.

Hjælp til arbejdsløse
Ligesom regeringen hjælper landets virksomheder økonomisk, så skal vi også hjælpe de arbejdsløse. Det er et ansvar, vi som land må tage på os. 10.000 ledige dagpengemodtagere har kun et halvt år eller mindre tilbage af deres to år på dagpenge.Derefter ryger de på kontanthjælp.

Mange af dem står til at miste dagpengeretten i en tid, hvor få nye jobs slås op. Vores samfundssind må strække sig til også at holde hånden under danske lønmodtagere, det er trods alt de mennesker, der får hjulene til at dreje rundt her til lands.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?