28. juli 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kampen for at gøre Holbæk til en uddannelsesby stopper ikke her

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kampen for at gøre Holbæk til en uddannelsesby stopper ikke her
Debat Holbæk - 04. juni 2021 kl. 14:37

Valgdebat
I sidste uge fremlagde regeringen udspillet »flere uddannelser og stærke lokalsamfund«, hvori et af tiltagene er at få oprettet en pædagoguddannelse i Holbæk. En samlet kommunalbestyrelse med borgmester Christina Krzy­rosiak Hansen i spidsen har arbejdet hårdt for at gøre Holbæk til en uddannelsesby og med dette tiltag må man sige, at det hårde arbejde ser ud til at have båret frugt.

I løbet af denne valgperiode har vi oprettet sygeplejeske-, finansøkonom- og stilladsarbejderuddannelsen, samt dele af maskinmesteruddannelsen, og nu vil vi oprette en pædagoguddannelse. Alt i alt må det siges, at målsætningen om at gøre Holbæk til en uddannelsesby er blevet en realitet. Og det er svært at overvurdere betydningen af dette i en kommune som vores, idet vi efterhånden er blevet vant til at se, hvordan vores unge søger imod de større byer for at få en uddannelse. Men arbejdet for at gøre Holbæk til en uddannelsesby stopper ikke her, den handler nemlig om mere end blot at oprette uddannelser.

Hvis vi skal lykkes som uddannelsesby, er det nemlig en forudsætning, at vi kan tilbyde boliger, som de studerende har råd til at bo i. Kort sagt: vi skal have bygget flere studieboliger i hele Holbæk kommune - og det kan kun gå for langsomt. Selvom et godt studiemiljø er mere end blot de fysiske rammer, mener vi, at de fysiske rammer er en forudsætning for et godt studiemiljø.

Vi mener, at vi skal have udarbejdet en boligstrategi for oprettelsen af studieboligerne, og vi mener, at strategien udarbejdes bedst, hvis den udarbejdes i samarbejde med de studerende og uddannelsesstederne. Vi skal have bygget lige præcis den type boliger, der giver de studerende de allerbedste forudsætninger for at skabe et godt studiemiljø til gavn for de unge.

Vi glæder os over at kunne byde en ny uddannelse velkommen til Holbæk, men samtidig er det også vigtigt for os, at Holbæk ikke bare bliver en by, hvori man kan tage sig en uddannelse, men at det derimod bliver en by, hvori man kan tage sig en uddannelse og finde sig en bolig - og derfor er det vigtigt for os at pointere, at kampen for at gøre Holbæk til en uddannelsesby ikke stopper her.

Signe Nina Egholm (S)
kandidat ved KV21

Smedelundsgade 31
Holbæk

Kristian Sandgaard Timmermann (S)

kandidat ved KV21
Bellisvej 12
Kundby

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?