29. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvor er opbakningen til muslingefiskeriet?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvor er opbakningen til muslingefiskeriet?
Debat Holbæk - 14. september 2020 kl. 14:08

Debat
Politikerne i Holbæk kommune har indledt forhandlingerne om hvilken del af havneudviklingen, der nu skal tages hul på, og kære politikere tiden er nu inde til at finde en holdbar løsning for muslingebådenes placering.

Muslingebådene er blevet smidt rundt i havnen i takt med, at der bygges boliger, etableres badeland, træskibshavn, husbåde og meget andet. Ærlig talt, det er da ikke en måde at behandle erhvervet på.

I 2019 foranledigede John Harpøth (DF), at muslingebådene blev flyttet tilbage i Gl. Havn, hvor de oprindelig havde plads indtil træskibene fik overtaget. Vi havde simpelthen for mange svømmere i vandet ved filmtorvet. Her var der plads til både containere og kølebiler, men her var muslingebådene ikke velkommen, så de blev efter kort tid flyttet tilbage til Krags Brygge og Sidesporets badeland.

Michael Suhr (K), tidligere formand for havnegruppen, har flere gange fortalt, at der er bred enighed om, at muslingebådene skal blive i Holbæk, og at de nok skal finde plads til os. Han har endda lagt hovedet på blokken. Og ja, de finder hele tiden ny plads i havnen, der er bare ikke plads på kajen til lastbiler og containere til muslingerne, og hvad hjælper det så.

Carsten Andersen (V) skriver, at jeg bare skal slå koldt vand i blodet, jeg ligger fint, hvor jeg ligger, tak for det Carsten. Er der noget jeg har misforstået, skulle Venstre ikke støtte op om erhvervslivet.

Vores borgmester skriver, at de arbejder hen i mod at få etableret en erhvervsmole, men jeg savner handling. I kan ikke blive ved med at skubbe problemet foran jer.

Kære politikere, det er vigtigt at I forstår, hvor nødvendigt det er at få etableret ordentlige forhold, så vi kan udføre vores arbejde.

De sidste tre år har været slemme, og det er absolut ikke blevet bedre, vi arbejder kun på 60 procent, fordi det ikke er muligt at pakke kølebiler med Big Bags til feks. Holland og Irland.

Det kan ikke være rigtigt, at erhvervslivet skal tilsidesættes af fritid og fornøjelser. Det kan simpelthen ikke være jeres alvor.

Ivan Strøh Bartholdy
Muslingefisker

Springstrupvej 17
Holbæk

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?