9. juli 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: God forståelse at hente om corona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

God forståelse at hente om corona
Debat Holbæk - 28. maj 2020 kl. 13:55
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Hvis du står lidt famlende og usikker overfor de mange nye begreber: smittetryk, teststrategi, mørketal, coronavirus osv. bør du læse Paolo Giordano's bog »I smittens tid«. Bogen er allerede oversat til mange sprog, og det forstår man godt.

Forfatteren er en yngre italiensk fysiker, som skrev bogen på en uges tid i marts, hvor han var gået i selvvalgt isolation. Den kan læses uden nogen særlige forudsætninger. Den består af nogen korte kapitler, en slags dagbogsnotater. Selv vanskelige problemstillinger, formår han at skrive i et enkelt, klart og let forståeligt sprog. Hvordan f.eks. en virus breder sig efter nogen ganske enkle matematiske principper. Bogen var en øjenåbner for mig.

Giordano har overblik og udsyn, og han gør rede for nogen sammenhænge, som ved nærmere eftertanke virker indlysende, men som jeg ikke før har tænkt nærmere over.

Der vil sikkert snart komme flere bøger om Covid-19, men jeg tror Giordanos bog vil blive stående som en klassiker.

Det er, om jeg så må sige, en beretning fra »orkanens øje.« Bogen er alle pengene værd.

Jørgen Bogart
Smedelundsgade 32
Holbæk

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?