16. juli 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flertal vil sikre tryghed og udvikling, men ikke ud fra luftkasteller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flertal vil sikre tryghed og udvikling, men ikke ud fra luftkasteller
Debat Holbæk - 18. maj 2020 kl. 11:47
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Venstres borgmesterkandidat Camilla Hove Lund stiller i et læserbrev bragt i Nordvestnyt spørgsmålet »Vil flertallet sikre tryghed og udvikling?« Dette spørgsmål dækker så over, at Venstre i deres visdom havde en initiativsag på i Udvalget for Børn & Skole med ønsket om at suspendere lukkedagene i sommerferien 2020.

Ordvalget sommerferien 2020 er vil lige lovligt voldsomt nok. Det handler kun om ugerne 29 og 30, som i mange år har gået under betegnelsen »lukkeuger«. Igen kan man stille spørgsmålstegn ved ordvalget. For rent faktisk er det således, at alle forældre med børn i dagtilbud, der måtte have et pasningstilbud i de to omtalte uger - får stillet en pasning til rådighed. En yderligere kattelem er desuden, at skulle over 25 procent af forældrene i egen tilvalgte institution have et ønske om pasning. Ja så holder institutionen åben. Venstre har nu lige pludselig en opfattelse af, at begrebet »lukkeuger« er at presse børnefamilierne. Sjovt nok blev »lukkeugerne« indført af de samme Venstrefolk i forrige byrådsperiode, hvor Venstre havde borgmesterposten.

Initiativsagen blev drøftet i udvalget. Her blev udvalgets medlemmer inklusive Venstres medlem enige om at fortsætte under de for forældrene kendte vilkår. Altså at begrebet »lukkeuger« videreføres uændret i ugerne 29 og 30.

I Venstres optik ses det økonomiske aspekt at være årsag til, at udvalget ikke bakkede op om initiativsagen. Samme økonomiske side undrer tilsyneladende Venstre, og man fortsætter »da serviceloftet dels er suspenderet i 2020, og vi dels står til at modtage 94 mio. kr. ekstra med den nye udligningsreform.«

Det er så her, at filmen knækker fuldstændig for Venstre. Til orientering for Venstre kan oplyses, at serviceloftet for 2020 ikke er suspenderet. Vi i DF forholder os til det vi ved, nemlig at regeringen vil sikre, at ekstraordinære kommunale udgifter til COVID-19-relaterede tiltag ikke fortrænger øvrige udgifter til borgernær velfærd.

Regeringen vil i lyset af situationens via bekendtgørelse undtage COVID-19-relaterede udgifter i 2020 fra udgiftslofterne. I stat, kommuner og regioner vil de tilførte midler således kunne afholdes uden at fortrænge øvrige udgifter.

En så fundamental ting burde man nok have undersøgt i Venstre - inden man begyndte at kritisere det politiske flertal for manglende vilje til at understøtte børnefamilierne.

På vegne af DF Holbæk
John Harpøth

KB-medlem (DF)
Holbæk Kommune

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?