21. juni 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere skal have mulighed for at være en del af SFO

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere skal have mulighed for at være en del af SFO
Debat Holbæk - 15. maj 2021 kl. 13:06

Debat
Som socialdemokrater og medlemmer af Børn- og skoleudvalget i Holbæk Kommune ønsker vi at få belyst, om vi i dag har det rigtige SFO-tilbud til vores børn. Tallene viser, at en del vælger SFO fra - måske fordi det er for dyrt, måske fordi for mange ikke helt ved, hvad SFO har at byde på.

Vi mener, at SFO er et stærkt og undervurderet tilbud, som mange flere børn skal have adgang til, og Socialdemokratiet ønsker derfor at få undersøgt, om vi har den bedst mulige model. SFO er andet og meget mere end et pasningstilbud. Det er et sted, hvor vores børn leger og lærer på kryds og tværs af alder og overgange.

Vores mål er, at alle børn får reel mulighed for at blive en del af den læring og det fællesskab, SFO danner rammerne omkring.

Det er oplagt at få kigget på nye, mulige modeller i forbindelse med, at vi i Holbæk Kommune indgår i frihedsforsøget for vores folkeskoler pr. 1. august og tre år frem.

For os er det f.eks. meget interessant at få undersøgt, om vi kan skrue en model sammen, hvor forældrenes indtægt ikke er alt afgørende for, om et barn kan blive en del af de aktiviteter og det fællesskab, som SFO i Holbæk Kommune står for.

Det afgørende er, at vi har et tilbud, hvor prisen er overkommelig, og hvor kvaliteten er i top uanset, hvor i kommunen du bor.

Jarl Sabroe
Mona R. Larsen
Charlotte Nielsen

Susanne Utoft
KB-medlemmer (S)
Holbæk Kommune

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?