22. november 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et vigtigt bidrag til landdistrikterne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et vigtigt bidrag til landdistrikterne
Opdateret 09. oktober 2019 kl. 15:04
Debat Holbæk - 09. oktober 2019 kl. 13:27
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da regeringens finanslovsforslag kom i sidste uge, var vi meget skuffede over, at der ikke var afsat flere penge til udvikling af landdistrikterne gennem den såkaldte LAG-ordning. Det havde et flertal ellers lovet før valget.

Vi protesterede sammen med andre gode kræfter - bl.a. Landdistrikternes Fællesråd - og det danske demokrati viste sig fra sin smukkeste side, da erhvervsminister Simon Kollerup ved et pressemøde mandag offentliggjorde, at han ruller den tidligere regerings beskæring af LAG-ordningen tilbage og tilfører ca. 30 mio. kr. mere i 2020. Det vil betyde rigtig meget for de lokale ildsjæle og iværksættere i vores område, for det bobler og syder med initiativ derude.

Der er grund til at rose regeringen for at have lyttet til kritikken og ydet et vigtigt bidrag til at skabe mere liv og aktivitet herude i landdistrikterne.

Vi glæder os til at trække i arbejdstøjet og hjælpe med at få fordelt de ekstra penge, så de bl.a. er med til at understøtte bæredygtig udvikling og grøn omstilling i vores dejlige område.

Flemming Engtoft Larsen
Formand for LAG Midt-Nordvestsjælland
Raklev Skillevej 61
Kalundborg