13. december 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et BIG-centrer vil skabe problemer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et BIG-centrer vil skabe problemer
Debat Holbæk - 01. november 2019 kl. 17:55
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
I tirsdagsudgaven af Nordvestnyt kan man læse at projektmager NPV A/S ønsker at etablere et BIG-center, syd for Holbæk Mega Center ved omfartsvejen. Analysefirmaet ICP A/S har afleveret en detailhandels-analyse som vurderer, at et nyt butikscenter vil give detailhandelen i hele kommunen en samlet meromsætning på 152 mio. kroner i 2026.

arrow Læs også: BIG-center stjæler ikke jobs?

Det er værd at notere sig, at ICP A/S er det samme firma, som har bistået med at udvikle planerne for NPV A/S. Ser man et vist interesse sammenfald?

Det lyder jo flot med en meromsætning på ovennævnte beløb, men nærlæser man de bemærkninger, der også fremgår af avisartiklen, viser det sig, at 106 mio. kroner forventes at komme fra omegnskommunerne, Odsherred, Kalundborg, Roskilde og Slagelse, og at 28 mio. kroner forventes at komme fra øget indbyggertal primært i Holbæk by. Denne omsætning vil komme uanset om der bygges et nyt center eller ej, og dermed være med til at styrke det eksisterende handelsliv i Holbæk Kommune.

Som jeg ser det, vil etableringen af Big-centeret kun forøge den nuværende omsætning i hele det berørte område, Holbæk og omliggende kommuner med 18 mio. kr.

Min konklusion er derfor, at den eneste der har gavn af etableringen af Big Centeret er Projektmageren NPV A/S, som formentlig vil tjene kassen på at opføre centeret.

Samfundsmæssigt vil det give store tab at realisere BIG-centeret. Tilgang og afgang af arbejdspladser vil formentlig gå lige op, lukning af butikker i landområder vil være ødelæggende for de mindre bysamfund, som i forvejen er trængte, og miljø- og klimapåvirkningen vil på ingen måde gavne den grønne omstilling, som politikere og andre taler så meget om, tvært imod.

Det ville være forfriskende om Nordvestnyt, den lokale avis og borgernes vagthund, begyndte at mene noget, bore i tingene, stille kritiske spørgsmål og frem for alt have en mening om, hvad der virkelig rører sig i læserkredsen, i stedet for blot ukritisk at referere.

Jeg håber, at medlemmerne af kommunalbestyrelsen vil sætte sig ind i konsekvenserne for kommunen fremtidige handelsliv, hvis disse planer realiseres.

Hans Jørgen Larsen
Æblevang 52
Holbæk

Nordvestnyts opgave er at fremlægge fakta for læserne. red.

arrow Frygter nyt butikscenter kan ende i butiksdød
07. november 2019 kl. 12:05 Opdateret: kl. 12:05
arrow BIG-center ja eller nej?
05. november 2019 kl. 10:21 Opdateret: kl. 11:40
arrow BIG-center kan skade yderområderne
04. november 2019 kl. 14:04 Opdateret: kl. 14:04