28. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Er Radikale kommet i dårligt selskab?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er Radikale kommet i dårligt selskab?
Debat Holbæk - 21. februar 2020 kl. 09:47

Miljøpolitik
Af Arne Steiner Baggesens Have 5 B Holbæk

Ved en afstemning i EU-parlamentet i sidste uge stemte de to radikale medlemmer af EU-parlamentet: Morten Helveg Petersen og Karen Melchior sammen med repræsentanterne for Venstre og Konservative for EU-kommissionens forslag til projekter, som EU har interesse i at støtte.

Det opsigtsvækkende er, at listen indeholder ikke mindre end 55 gasprojekter med bygning af gasledninger og terminaler til håndtering af naturgas. Projekter som, hvis de gennemføres, i mange årtier fremover vil fastlåse EU i brug af fossile brændstoffer.

Her i Danmark plejer de radikale jo at støtte forslag, der kan gøre os uafhængige af fossile brændstoffer. Derfor melder spørgsmålet sig, hvorfor der stemmes anderledes i EU-parlamentet. Er årsagen, at de radikale i EU-parlamentet er med i den samme reaktionære såkaldte liberale gruppe som partiet Venstre. Kort sagt: skyldes stemmeafgivningen, at de radikale medlemmer af EU-parlamentet er kommet i dårligt selskab?

Det kan oplyses, at EU-parlamentsmedlemmerne fra Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten stemte nej til forslaget og at DF's repræsentant undlod at stemme.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?