27. maj 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det nytter ikke at se i spejlet - man ser kun sig selv og det der er bagude

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det nytter ikke at se i spejlet - man ser kun sig selv og det der er bagude
Opdateret 25. marts 2020 kl. 15:16
Debat Holbæk - 25. marts 2020 kl. 11:09
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Svineproduktion
Af Keld Hansen Løserupvej 57, Tuse Næs

arrow Læs også: Landbruget og loven

Det er ærgerligt, at Torben Hansen, Gefion (debat 23/3), har misforstået kommunernes opråb til lovgiverne på Christiansborg om at få lokal indflydelse tilbage. Der er ikke modstand mod landbrug. Men industrilandbrug i det åbne land - det hører ikke sammen.

Det blev i landbrugspakken fra 2017 bestemt, at kommunerne kun har ét stempel på skrivebordet, nemlig »Godkend«, når et landbrug vil udvide. Og når kommunen ikke kan have indflydelse på den lokale udvikling, så spilder de deres tid.

Når Holbæk Kommune afslog dispensation i de to tilfælde som Torben Hansen nævner, var det bl.a., fordi landmanden ville overgå til den nye regel om produktionsareal i stalden og ikke dyreenheder. Det giver nemlig en mulighed for at udvide antal dyr uden at bruge ordet udvidelse.

Sviner ikke i naturen
Han skriver: »Flere svin med mindre miljøpåvirkning«. Jeg ved ikke, hvilken regnemetode det er udregnet efter. Almindelig sund fornuft siger, at 50.000 svin påvirker mere end 5000. Og eksemplet med det energirenoverede hus. Det sviner jo ikke i naturen, som svinefabrikkerne gør med lugt og ammoniak, så vilde dyr og planter uddør.

Det er prisværdigt, at Torben Hansen vil kikke indad i sin egen organisation. Men det hjælper ikke at se i spejlet. Der ser man kun sig selv, og det der er bagved en selv.

At se bag ud er desværre symptomatisk for landbruget. Det de ser, er et Morten Korch-billede af landbruget, som det var engang. De ser ikke, at landbrug er ændret til industri. De fortsætter ud ad en vej, der hedder »mere af det samme«. De tror, at vejen er helt lige og uden bump, og med blikket fæstnet i bakspejlet ser de ikke frem og opdager, at vejen drejer. Foran dem står en udvikling, som vil ændre alt.

Ændringerne er nu nået fra befolkningen til lokalpolitikerne og vil fortsætte til landspolitikerne og EU. Holland er allerede i gang med at nedlægge svinefabrikker. Og Danmark bliver nødt til at følge efter. Vores natur og miljø er overbelastet af det, affald svinefabrikkerne efterlader.

arrow Landbrug - gerne i vores kommune
25. marts 2020 kl. 13:36 Opdateret: kl. 15:16
arrow Ordentlige landmænd beøver ikke dispensation
25. marts 2020 kl. 09:59 Opdateret: kl. 15:16
arrow Landbrug?! Ikke i vores kommune
25. marts 2020 kl. 09:52 Opdateret: kl. 09:52
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?