14. april 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Nye Borgerlige er det borgerlige håb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Nye Borgerlige er det borgerlige håb
Debat Holbæk - 23. februar 2021 kl. 09:02
Af Thorsten Larsen-Seul, Spidskandidat KV21 (NB), Holbæk Kommune

I Berlingske lørdag den 20/02 kan man læse Thomas Larsens kommentar om vagtskiftet i blå blok. Fra Venstre og DF henimod Konservative og Nye Borgerlige.

Klare borgerlige budskaber virker. Borgerlig sund fornuft giver håb for et politisk alternativ til rød blok. Meningsmålingerne bekræfter det.

Flere ser både K og NB større end Venstre og flere meningsmålinger ser NB over 10 procent. NB har nu over 15.000 medlemmer på landsplan og er dermed landets tredje største parti målt på antal medlemmer, samme trend ser vi også kommunalt.

Her i Holbæk har NB nu mere end 200 medlemmer. Et tal der er kraftigt stigende fra uge til uge.

Holbæk har brug for NB. De eksisterende partier i kommunalbestyrelsen, der kalder sig borgerlige er et sted mellem usynlige eller direkte socialdemokratiske. NB er det borgerlige alternativ.

Holbæk har brug for vækst og udvikling. Det skal ske gennem afgifts- og skattelettelser til det lokale erhvervsliv, afvikling af offentligt bureaukrati og decentralisering af offentlige institutioner.

Borgerne i kommunen skal have mere frihed, frit valg og mere egenansvar. Det offentlige centralistiske formynderi skal standses, og vi skal have sikkerhed og tryghed tilbage i kommunen, noget som den siddende kommunalbestyrelse har fejlet at få styr på.

Man kan ikke klandre socialdemokrater for at være socialdemokrater. Men vi kan godt klandre politikere, der siger, de er borgerlige og er valgt på den præmis og så ikke er det.

Vi i Nye Borgerlige er det borgerlige alternativ. For Frihed og Fædreland.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?