21. januar 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Kortere høringsfrister giver demokratisk underskud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Kortere høringsfrister giver demokratisk underskud
Debat Holbæk - 20. november 2020 kl. 12:14
Af Henrik B. Jensen, Østre Strandvej 60, Orø

Hvem har lyst til at vende hjem efter en efterårsferie for at finde ud af, at kommunen har blåstemplet byggeriet af en gylletank klods op ad din baghave? Eller et vandtårn foran din have?

Det lyder som søgte eksempler, men faktisk mener jeg, at det kan blive realiteten, når kommunen nu arbejder hen mod at forkorte behandlingstiden ned fra de nuværende otte uger, helt ned til to uger. Vores erfaring her på Orø viser det. Vi kan bevidne, hvad der sker, når kommunen klipper en hæl og hugger en tå i forsøget på at få sagsbehandlingstider ned.

På Orø oplevede vi i sommeren 2019 at komme hjem fra ferie og opdage, at der nu var sat gang i en proces med at bygge et 10 meter højt højhus på færgemolen, et byggeri til Østre Færge. Høringsfristen var lagt midt i sommerferien og kortet ned fra de sædvanlige otte uger til fire uger. Alle var på ferie, og i praksis nåede ingen at reagere.

Byggeriet vil stå klods op ad et fredet område og vil stikke meget ud i det generelle landskab. 18 ud af 35 beboere på Østre Strandvej har skrevet under på en underskriftsindsamling mod byggeriet.

Sagen viser, at lavere høringsfrister ikke blot er et teoretisk problem, der kan føre til uønsket byggeri - som fremført af Karen Thestrup Clausen i et læserbrev i denne avis d. 6. november. Jeg kan bevidne, at kortere høringsfrister rent praktisk og virkeligt udhuler borgeres muligheder for at gøre indsigelser i godkendelsesprocessen. Og det ved byggerier, der kommer til at påvirke os i årevis. Det er ikke kun et et teoretisk problem om demokratisk underskud.

På Orø kæmper vi stadig mod byggeriet, vi mener, ikke vil gavne andre end Østre Færges venner og ejere. Det er en øjebæ. Vi oplevede, at kommunen i et forsøg på at være smidig fejede en lang række beboeres bekymringer til side ved at placere et høringssvar med halveret frist midt i en sommerferie.

Vores eksempel bør blinke som en rød advarselslampe for alle almindelige borgere i i Holbæk Kommune.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?