Siden 2018, hvor jeg deltog i kommunens tiltag for borgerinddragelse, vedr. projektet Holbæk Have, har jeg deltaget i samtlige møder, der er blevet arrangeret. I 2018 skrev vi til borgmesteren med vores bekymringer vedr. højt byggeri mod de bevaringsværdige huse på Godthåbsvej, og et ønske om et byggeri i én etage.

Vi fik et beroligende svar fra vores borgmester, som b.la. skrev; »Helhedsplanen udstikker en retningslinje, som placerer de laveste huse mod de bevaringsværdige huse på Godthåbsvej og naturkirkegård«. Endvidere skrev hun; »I forbindelse med lokalplanprocessen vil alle nærmeste naboer blive inddraget«. En udtalelse der siden hen er blevet nærmest tiet ihjel. Er borgmesterens ord ligegyldige, og står de ikke til troende? For intet af det, som er en selvfølge i borgmesterens svar, er blevet virkelighed. Ingen er blevet reelt inddraget, de laveste huse i én etage, er nu placeret mellem højt byggeri ved Borgmestergårdsvej. Ved samtlige møder, har mit spørgsmål været, hvorfor afholdes disse møder? Har det aldrig været meningen, at borgerne skulle inddrages, og er de kun for skuets skyld? Vi har forsøgt med saglige begrundelser og ændringsforslag, hele tiden i en god tone. Senest i sidste weekend med et banner i fuld størrelse af et to-etagers hus. Dette har indtil nu ikke gjort nogen forskel.

Jeg spørger mig selv i dette herrens år, hvor der både er Corona og valg til kommunalbestyrelsen, om ikke vi har nok at slås med allerede end politikere, som ikke vil forstå det ubehagelige i, at blive kigget på, året rundt - døgnet rundt i egen have og hus.

Politisk magtarrogance kan man vel kalde det, når vores borgmester kan finde på at udtale til Nordvestnyt, »Jeg ser anderledes på det, for jeg bor her ikke«. Viceborgmesteren, John Harpøth, udtaler i samme artikel, »Vi skulle forholde os til noget fiktivt, men man kan ikke regne med noget før det er færdigt«. Det skriger da til himlen, at så vil det da være helt umuligt at vurdere de tegninger, som selv samme skal være med til at tage stilling til, når lokalplan 3:83 skal endelig vedtages.

Jeg er alvorlig bekymret, når vi har politikere, som ikke kan komme med saglige argumenter. Det er politisk makværk, når det er værst.

Lidt positivt til sidst - direktør Erik Kjærgaard Andersen udtaler, »Ren planmæssigt er der ikke noget til hinder for, at man kan skrue det anderledes sammen«.

Det vil jeg så se frem til sker.