14. april 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Forsvar for offentligt ansatte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Forsvar for offentligt ansatte
Debat Holbæk - 13. februar 2021 kl. 10:17
Af Carsten Andersen (V), KB-medlem, Holbæk kommune

Vi skal behandle vores medarbejdere godt. Vi skal rose, når der er grund til det, og vi skal naturligvis reagere, når vi hører om ting, der ikke er i orden, og som bør undersøges nærmere. Det er Venstres klare holdning, og det var på det grundlag, at sagen fra Stenhusbakken blev bragt op i ældre- og sundhedsudvalget.

I torsdagens udgave af Nordvestnyt harcelerer KB-medlem Mogens Justesen (S) over, at der er reageret på henvendelse fra borgere, der ikke har følt, at de fik de rette behandling. Der er ikke tale om anonyme henvendelser: Mogens Justesen har selv modtaget en mail, hvor navn, tlf. og mailadr. fremgår. Derudover har der været andre henvendelser enten personligt eller telefonisk til undertegnede, og det er derfor, sagen er taget op. Der er således ikke tale om anonyme henvendelser. Det er ikke rimeligt at trykke på automatpiloten og blot forsvare hver gang, hvis der rent faktisk er begået fejl, og det tror jeg nu nok, at jeg kan blive enig med Justesen om.

Vi har en masse medarbejdere inden for ældreområdet, der dag og nat gør en stor indsats - oven i købet med risiko for smitte i disse Covid-19-tider. Vi skal sørge for, at de medarbejdere har ordentlige arbejdsvilkår og en glæde ved at gå på arbejde. De skal også kunne regne med politisk opbakning.

Det er samtidig et område, hvor det er vigtigt, at der er selvjustits, så personale, der ikke er klar over, at de er på arbejde for borgernes skyld først og fremmest, bliver hjulpet til den erkendelse og naturligvis i yderste konsekvens bliver afskediget. Vi vil ikke have sager som dem, vi har set fra Randers og Aarhus. Det sætter naturligvis lederne på en opgave.

Venstre vil til enhver tid reagere på borgerhenvendelser, som vi vil følge op på. Ikke for at genere personalet, men for at sikre, at vores borgere får en behandling, som de kan føle sig trygge ved.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?