14. april 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Flyt handicapområdet til regionerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Flyt handicapområdet til regionerne
Debat Holbæk - 13. februar 2021 kl. 10:51
Af Kim Malmberg Hansen, kandidat RV21 (DF), Ladegårdsparken 49 1. tv. Holbæk

Handicapområdet skal flyttes, så det ikke længere er kommunerne, der har ansvaret for at træffe afgørelser om hjælp og støtte til mennesker med handicap og psykisk sårbarhed.

Kommunerne har haft ansvaret i 13 år med meget forskellige resultater til følge. Forvaltning af handicapområdet kræver indgående viden til mange forskellige diagnoser. Den viden er ganske enkelt ikke tilstede i 98 kommuner.

En opgørelse viser, at der var fejl i halvdelen af afgørelserne i 2019. Det kalder på handling. Handicapområdet kan enten flyttes til regionerne eller staten.

Efter min egen mening, skal det flyttes over til regionerne. Det vil betyde en tæt tilknytning til sygehusene og psykiatrien, hvor borgerne grundet deres diagnose ofte allerede er tilknyttet. Der er den nødvendige specialiserede viden, og borgerne vil ikke længere være kastebold mellem to myndigheder.

Som medlem af Dansk Folkeparti er jeg glad for, at der nu er oprettet et beslutningsforslag B139 om emnet.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?