26. februar 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Argumeterne er overhalet inden om

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Argumeterne er overhalet inden om
Debat Holbæk - 18. december 2020 kl. 13:08
Af Karsten Sørensen, Katrinedal 13, Svinninge

I torsdagens udgave af Nordvestnyt fremfører Carsten Lambrecht - igen - økologiens fortræffeligheder, desværre er hans budskab slidt og - som sædvanlig - fuld af fejl.

Rigtig mange økologiske marker har siden høst ligget golde og sorte, udsat for gentagne voldsomme jordbearbejdninger med harve og plov i et forsøg på at bekæmpe ukrudt. Denne jordbearbejdning efterlader et enormt klimaaftryk ( bl.a. CO2 ) og slider på jordens indhold af humus og kulstof. Carsten Lambrecht har tilsyneladende ikke forstået, at jordens indhold af humus og kulstof er super vigtig - men anser det for at være »langhåret«.

Vores landbrugsjord er noget vi har til låns. Som konventionel pløjefri planteavler har jeg altid behandlet jorden som en bankkonto: skal der hæves (høstes), må der også sættes ind (tilføres gødning m.m.)

Desværre behandler mange økologer deres »bankkonto« (jorden) som en stor kassekredit, hvor kreditmaks øges år for år - helt enkelt frafører man mere, end man tilfører. Det er der ikke meget fornuft og fremtid i, og det vil tage vores efterkommere uhyggelig lang tid at genoprette skaderne.

Carsten Lambrecht fremfører også, hvor fantastisk et liv der er på den økologiske jord af insekter og vildt m.m., man skal vist være naturfredningsforeningsmand for at kan se sammenhæng mellem sort gold jord og et rigt dyreliv!

I den pløjefri konventionelle planteavl dyrkes der flere og flere efterafgrøder sammensat af mange forskellige plantearter. Her findes der lige nu et helt tæppe af frodige og grønne planter, som giver føde og skjul til masser af dyrearter og ikke mindst regnorm, tilmed styrker efterafgrøderne jordens indhold af humus og kulstof. Denne dyrkningsform anvender kun lidt eller ingen jordbearbejdning, naturligvis en kæmpe gevinst for miljø og klima.

I mere end 40 år har stridsmænd som Carsten Lambrecht vedholdende forkyndt budskabet om økologiens fortræffeligheder. Hver eneste gang det økologiske budskab fremføres, går man stille og roligt uden om alle minusserne, ligesom man behændigt undlader at fremkomme med beviserne for, at økologi er »sundt og fornuftigt« beviserne foreligger nemlig ikke, og de vil næppe nogen sinde dukke op.

Carsten Lambrecht må forstå at økologisk landbrug for længst er overhalet inden om. Alternativerne bl.a. beskrevet i ovenstående er mange og bedre og ikke mindst langtidsholdbare. Kom en tur til Katrinedal, så skal jeg med største fornøjelse vise dig, hvordan en mark der »summer« af liv ser ud, og sætte dig ind i den sammenhæng, du åbenlyst ikke forstår og synes er »langhåret«.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?