24. juni 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DN tager kommunerne som gidsler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DN tager kommunerne som gidsler
Debat Holbæk - 07. maj 2021 kl. 14:07

Debat
Så er det igen lykkedes for Danmarks Naturfredningsforening at tage en kommune som gidsel i en fredningssag. Denne gang flertallet i byrådet i Holbæk, som er gå sammenmed DN om at frede Tempelkrogen i bunden af Isefjorden bag ved Munkholmbroen. Samtidig vil DN forbyde jagt i området.

arrow Læs også: Flertal klar til fredning af naturområde

De mange lodsejere i områdets cirka 77 ha er frivilligt gået med til at etablere et vådområde, således det kan formindske fosfor og kvælstofudledning til Isefjorden. En fin løsning til glæde for naturen.

Men så kommer DN bagefter og vil forbyde jagt i området. I anledning af forslaget sagde Danmarks Jægerforbunds formand Claus Lind Christensen, at »set fra jægernes synsvinkel er det beskæmmende, at konstatere, at DN tilsyneladende anvender deres helt unikke privilegium til at foreslå, at jagten lukkes i situationer, hvor DN finder det betimeligt, men hvor det ikke nødvendigvis har faglig rod i lovens formål«.

Jagtformandens kritik af DN står ikke alene. Den 17. april var der et debatindlæg i Berlingske Tidende, hvor en række politikere udtrykte deres store utilfredshed med DN. Rådmand på Frederiksberg Nikolaj Bøgh sagde blandt andet, at DN optræder mere og mere som venstrefløjens forlængede arm, og den tidligere Venstreminister Søren Pind kaldte DN for en ren kommunistisk dækorganisation. Maria Reumert Gjerding var før hun blev præsident for DN i tre år medlem af Folketinget valgt for enhedslisten (læs kommunisterne).

Landbrug og Fødevarers formand Søren Søndergaard, siger at »hvis der var mig, der havde en bred folkelig organisation, ville jeg ikke ansætte en ekstremist som præsident. Enhedslisten er efter min opfattelse et ekstremistisk parti«. Og mens kritikken hagler ned over DN, så fortsætter de deres fredningssag. Senest har de ansøgt Lejre Kommune om 100.000 kr. til erstatning for ødelagt jagt. Som sædvanlig undervurderer DN omkostningerne. Beløbet bliver formentlig 10 gange større, blev det oplyst på KB-mødet i Lejre, men alligevel bevilgede det røde flertal i KB beløbet. Og omkostningerne til den unødvendige fredning sender DN videre til skatteborgerne også i Lejre Kommune. Det er min erfaring, efter at havde siddet otte år i fredningsnævnet i en sjællandsk Kommune.

Det paradoksale er, at vådområdets dominerende fugleart er grågæs. Deres voldsomme tilstedeværelse jager mindre og sjældne fuglearter bort. DN's argumenter for at frede Tempelkrogen var nemlig at beskytte sjældne fuglearter. Derfor vil den eneste beskyttelse af de sjældne fugle være at minimere grågåsebestanden gennem jagt.

Aage Krogsdam
Egebregnen 13
Kirke Hyllinge

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?