16. juli 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brobygning og erhvervspolitik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brobygning og erhvervspolitik
Debat Holbæk - 19. maj 2020 kl. 07:22
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Danmark er forbundet på kryds og tværs af et net af broer og tunneller. Over 2000 overgange forbinder os med alle landsdele. Vi besøger familien i Jylland, og køber romkugler i Nørre Aaby Bageri på Fyn på vejen hjem. Som land hører vi ikke i kvadratmeter til blandt kæmperne, men kulturen er forskellig fra egn til egn. Vi døjer lidt med forståelsen, hvis der bliver talt ærkebornholmsk, sønderjysk eller svensk i Sportsmaster på Strøget. Men det er jo i virkeligheden bare det krydderi, som minder os om, at der findes en virkelighed uden for Netflix og HBI's endeløse amerikanske film og serier.

Broer og brobygning forbinder vi med steder, vi tager hen, og brobygning foregår også i vores skoler og uddannelsessystem. At bygge bro beskriver en overgang. Det hedder brobygning, når du i 9. og 10.klasse, besøger ungdomsuddannelser, hvor du kunne forestille dig at skulle fortsætte din udvikling og uddannelse. Det hele er organiseret og bestemt ved lov, og UU-vejlederen står klar til en snak og guider dig igennem tilmeldingen til de udvalgte institutioner, som du vil besøge. Men de steder, som de unge vil besøge, er under stærk indflydelse af, hvad kammeraterne og veninderne gør. Det er måske usikkert at vælge noget, der er meget anderledes, eller adskiller sig fra det ens forældre mener. Og sagt lige så stille, så er mor også en slags uddannelsesvejleder.

I den nye erhvervspolitik, som kommunalbestyrelsen arbejder med lige nu, har uddannelse, som forudsætning for udviklingen i det lokale erhvervsliv sit helt eget afsnit. I det afsnit mener jeg, at kommunen skal forpligte sig på en brobygning i samarbejde med EUC og erhvervslivet. En brobygning der i langt højere grad handler om at udfordre de unges mindset og tankegang om, hvad uddannelse er, hvordan fremtiden kan se ud på nye måder samt skabe en bedre forståelse af, at uddannelse i dag ikke nødvendigvis er et endegyldigt mål, men måske snarere en periode i dit liv. Brobygning skal ikke bare være et sted den unge besøger, men en integreret del af undervisningen i grundskolen. Her skal vi som kommune være fremme og sikre en udvikling, en ny måde at folde brobygningen ud på. Broen er overgangen til ungdomslivet, til voksenlivet og til mange forskellige perioder i vores liv. Krydderiet skal ikke bare være en eksotisk oplevelse på et besøg, men en del af et integreret løb gennem hele grundskolen.

Charlotte Nielsen
KB-medlem (S)
Holbæk Kommune

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?