5. december 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: BIG-center stjæler ikke jobs?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BIG-center stjæler ikke jobs?
Debat Holbæk - 08. november 2019 kl. 07:03
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Kim Lang Sørensen direktør i NPV A/S fastholder, at centret vil give omkring 500 nye arbejdspladser, uden det koster noget andre steder. Det er efter min opfattelse det rene sludder, selvfølgelig koster det andre steder og især i midtbyen. Hvis de store butikker i midtbyen flytter, flytter kunderne med, kunder som skaffer omsætning til de mindre butikker i midtbyen.

arrow Læs også: Frygter nyt butikscenter kan ende i butiksdød

Direktøren påstår, at det ikke har betydning, at der flyttes på omsætningen, idet centret kun tager ganske lidt pr. butik fra andre butikker, men det han ikke siger er, at det er en gennemsnitsberegning af alle butikker. Hvad nu hvis det for nogle butikker, få eller mange, er det »lidt«, der forsvinder, som netop er det, der holder butikken i gang. Så må butikken

lukke, og indehavere og ansatte finde andet arbejde.

Det antages, at midtbyen og Mega Centret mister omsætning for ca. 100 mio. kr. og den øvrige handel i hele kommunen ca. 12 mio. kr. Hertil kommer, at omkringliggende kommuner mister ca. 106 mio. kr. Det er efter min opfattelse utopi at tro, at det ikke vil betyde mistede arbejdspladser, og jeg bliver nødt til at sige, at jeg betragter direktørens udtalelse som et urealistisk salgsargument, der ikke øger tilliden til projektmagernes troværdighed.

Der er værd at lægge mærke til, at analysefirmaet ICP i detailhandelsanalysen ikke har kigget på, hvad de jobmæssige konsekvenser vil være i den analyse, de har lavet for for NVP A/S BIG center projekt. Det er bemærkelsesværdigt, at NPV A/S fastholder, at det giver 500 arbejdspladser, hvor ved man det fra, når det ikke indgår i analysen? Som det ser ud lige nu, er jeg af den opfattelse, at projektet kun tjener et formål, nemlig at NVP A/S tjener millioner.

Jeg vil stærkt opfordre kommunalbestyrelsen til at se med klare øjne på dette projekt, og vurdere det ud fra sund fornuft, og med rimelig tilbageholdenhed, og ikke, som tidligere, falde pladask for projektmagernes urealistiske forudsigelser om guld og grønne skove. Lyt til de involverede parter, lyt til handels- og forretningslivets organisationer, og lyt til borgere i almindelighed, som ikke går ind for at spille hasard med fremtidens handelsliv i Holbæk midtby eller i resten af kommunen og de omliggende kommuner.

Hans Jørgen Larsen
Æblevang 52
Holbæk

arrow BIG-center ja eller nej?
05. november 2019 kl. 10:21 Opdateret: kl. 11:40
arrow BIG-center kan skade yderområderne
04. november 2019 kl. 14:04 Opdateret: kl. 14:04
arrow Pas på bymidten - nej til BIG
02. november 2019 kl. 08:52 Opdateret: kl. 13:55