Debat
Interessen for Holbæk Kommune og ikke mindst Holbæk by og megacenteret er stor i denne tid. Interessen for at være med i udviklingen/væksten af Holbæk er så stor, at vi politikere skal være mere end opmærksomme på, hvad der sker rundt omkring os.
Vi skal træffe de rigtige beslutninger, vi skal have is i maven, ikke lade os forblænde, vi kan være klar til at sige NEJ.
Et nej tak, skal vi sige over for et stort nyt center som BIG.
Et nej tak, fordi vi vil det, vi har, i forvejen, nemlig Holbæk by, megacentret samt vores mange lokalområder, de skal kunne blomstre i fremtiden.
Den ICP-rapport, der er udarbejdet til BIG, er et rent og skært skønmaleri efter vores vurdering, den nedtoner konsekvenserne for bymidten og vores lokalområder.
Men der, hvor alt går galt, er vurderingen i forhold til nethandlen, seks procent er der lagt op til i nedgang. Nej, det bliver meget mere i fremtiden, det er en rigtig stor joker, som vender rundt på alle beregninger.
Flere jeg taler med kører ud af Holbæk Kommune for at handle, hvorfor det?
Holbæk har alt det man har brug for, også til de rigtige priser, støt vores by, det fortjener den.
Og så til en opsang til de forretninger/handelsdrivende i Holbæk by, som stadig ikke har meldt sig ind i Byforum, det er ganske enkelt nødvendigt, at I alle bakker op om fællesskabet.
Kun på den måde kan i holde sammen om en super god handelsby som Holbæk er, det fortjener byen også, når det gælder fremtiden.
Vi siger nej tak til BIG.
På vegne af Dansk Folkeparti i Holbæk.
John Harpøth
KB-medlem (DF)
Holbæk Kommune
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her