17. maj 2021
Hans Laugen hjalp selv til, så en pårørende ældre kunne blive vaccineret.
Hans Laugen hjalp selv til, så en pårørende ældre kunne blive vaccineret.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Vi har brug for de pårørende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Vi har brug for de pårørende

Af Hans Laugesen (R), medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse:

Debat Hørsholm - 02. marts 2021 kl. 05:43
arrow Læs også: DEBAT: Socialdemokrater kan ikke løbe fra at de nedprioriterer ældre

Anne Ehrenreich skriver i et læserbrev, at alle relevante skal have tilbud om kørsel til corona-vaccination. Det lyder jo helt rigtigt, men afgørende er, hvad man forstår ved 'alle relevante'.

Vi skal selvfølgelig sikre, at alle, der får tilbudt en corona-vaccination, og som ønsker at blive vaccineret, også kan blive vaccineret. Kommunalbestyrelsen har da også på sit seneste møde sikret hjemmelen til at kommunen kan stå for transport til vaccinationssteder af de borgere, der ikke har andre muligheder. Og Hørsholm kommune hjælper i dag en større del af de hjemmeboende ældste borgere med transport til vaccination end vores nabokommuner.

Men det er ressourcekrævende hvis kommunen skulle transportere endnu flere til vaccinationsstederne. Dels er det tidskrævende at koordinere tidsbestilling til vaccinationer og transporten til vaccinationssteder, når kun få kan transporteres sammen. Dels går den tid, som beredskabet bruger på transporten, fra andre nødvendige transportopgaver. Det er transport af borgere til rehabilitering, der må vente, når beredskabet i stedet skal køre folk til vaccination. Det bør vi undgå.

Derfor har vi, lige som man gør i resten af landet, brug for at de pårørende, der har mulighed for det, hjælper deres ældre familiemedlemmer med transport til vaccinationsstederne.

Jeg blev selv ringet op af Albertslund Kommune, der spurgte, om jeg kunne hjælpe med transport af min enlige hjemmeboende kusine på 95 år til vaccinationscentret i Ballerup og sagde selvfølgelig ja. Det var en god oplevelse for os begge. Min kusine og de andre ældre, der blev vaccineret var taknemmelige for, at det var deres tur, og alle de pårørende kunne se, hvor effektivt vaccinationssystemet fungerede uden nogen ventetid pga. at alle havde tidsreservation. Nu glæder vi os til, at det bliver vores egen tur.

arrow DEBAT: S tager fejl - ikke flere ansatte på plejehjemmene
09. marts 2021 kl. 09:15 Opdateret: kl. 09:08
Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?