2. december 2020
Susan Fürst spørger til den skattemæssige stilling for dem, der enten ikke ønsker eller magter at udstykke til dobbelthus. Vil de skulle betale 42 procent i ejendomsavanceskat ved salg af deres ejendom. Foto: Privat
Susan Fürst spørger til den skattemæssige stilling for dem, der enten ikke ønsker eller magter at udstykke til dobbelthus. Vil de skulle betale 42 procent i ejendomsavanceskat ved salg af deres ejendom. Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Venter der nu avanceskat til boligejere ved ny lokalplan?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Venter der nu avanceskat til boligejere ved ny lokalplan?

Af Susan Fürst, Kastanievej, Rungsted-Aktivist:

Opdateret 22. oktober 2020 kl. 20:04
Debat Hørsholm - 22. oktober 2020 kl. 14:30
arrow Læs også: DEBAT: Rungsted fortætning: Nej - Udvikling: Ja

Spørgsmål til borgmesteren om avanceskat ved lokalplanforslag 176. Denne henvendelse drejer sig udelukkende om den skatteretlige stilling for grundejere med ejendomme på 1550 m² og derover men mindre end 2000 m², og hvor det er muligt at etablere to indkørsler på grunden.

I henhold til lokalplansforslag 176 vil disse ejendomme kunne udstykkes til dobbelthuse.

Ifølge kommunens opgørelser drejer det sig om 51 ejendomme, svarende til 22,5 procent af de bebyggede matrikler i dette delområde. Og det er jo for øvrigt ikke kun i området for lokalplan 176, at der gives ret til udstykning til dobbelthuse. Spørgsmålet vedrører altså mange borgere.

Min forespørgsel angår den skattemæssige stilling for dem, der enten ikke ønsker eller magter at udstykke til dobbelthus.

Udgangspunktet for disse ejere må være, at de vil skulle betale 42 procent i ejendomsavanceskat ved salg af deres ejendom. Ikke sandt?

Det står der også i det notat, som kommunen har indhentet om de skatteretlige konsekvenser af forslaget: https://www.horsholm.dk/media/4441/notat-omskattemaessige-og-erstatningsretlige-konsekvenser.pdf

Ejendommene vil jo ikke længere opfylde betingelserne i "parcelhusreglen" for skattefrit salg, som forudsætter, enten:

1) at grunden er mindre end 1400 m²

eller
2) at der ikke i henhold til offentlig myndighedsbestemmelse kan udstykkes til selvstændig bebyggelse (her dobbelthus).

Ifølge parcelhusreglen kan skattefritagelsen dog fastholdes, hvis udstykningen vil medføre en værdiforringelse på mere end 20 procent af restarealet eller den bestående bebyggelse. (Jf. tillige skattenotatet).

Men hvorledes skal ejeren godtgøre denne eventuelle værdiforringelse, når udstykningsretten vedrører et dobbelthus?

Skal disse boligejere mon bevise, at den samlede, beregnede avance ved salg af et nyopført dobbelthus (eller ved tilbygning og opdeling af den eksisterende ejendom) med to grunde à 775 m², vil være over 20 procent mindre end avancen ved salg af ejendommen som enfamilieshus? Eller hvordan? For hvad er restejendommen her?

Hvis det nye plangrundlag fører til, at visse ejendomme ikke mere kan sælges skattefrit, kan nogle af ejerne så ikke helt uforvarende blive teknisk insolvente?

Mange har belånt deres ejendomme med måske helt op til 80 procent, og denne gæld kan ikke trækkes fra ved beregning af ejendomsavancen.

Meget kan være i spil for mange. Derfor er der brug for dit hurtige svar. Har disse boligejere fortsat mulighed for at sælge deres ejendom skattefrit og i givet fald, hvordan?

Før du har svaret på det, kan vi ikke tage stilling til lokalplanforslaget. Dertil er de eventuelle konsekvenser alt for vidtrækkende.

arrow DEBAT: Tak for en god dialog om lokalplan 176
28. oktober 2020 kl. 07:12 Opdateret: kl. 10:06
arrow DEBAT: Hvilken (magt)arrogance, Jan Klit
27. oktober 2020 kl. 16:12 Opdateret: kl. 16:01
arrow DEBAT: Lokalplan 176 ødelægger det Rungsted vi kender i dag
27. oktober 2020 kl. 14:30 Opdateret: kl. 08:55
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?