24. juni 2021
Kurt Erling Birk mener godt, at der kan bygges boliger i Museumshaven bag Kavalerboligerne.
Kurt Erling Birk mener godt, at der kan bygges boliger i Museumshaven bag Kavalerboligerne.
Foto: Søren Hempel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Udvikling og forandring i Museumshaven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Udvikling og forandring i Museumshaven

Af Kurt Erling Birk, Smidstruplund 3A, Vedbæk:

Debat Hørsholm - 03. juni 2021 kl. 14:27

Jeg har med interesse læst artiklen i Ugebladet den 26. maj 2021, at 'Kvinder går i kamp for Museumshaven'.

arrow Læs også: I kamp mod nye boliger: Her vil syv kvinder skabe en park

I 2019 deltog jeg i et borgermøde i Museumshaven, hvor beboerne i Kavalerboligerne gav udtryk for, at de var modstandere af et byggeri på 32 boliger i Museumshaven. Deres modstand var også rettet imod den trafik og støj, som ville opstå med et markant byggeri i haven.

Efter borgermødet opfordrede jeg i et læserbrev modstanderne af byggeprojektet til at indgå i en konstruktiv dialog med såvel Hørsholm Kommune som statens ejendomsselskab Freja Ejendomme, som ejer Museumshaven, således at der bliver skabt et byggeri, som harmonerer smukt med de eksisterende bygninger.

Der er nu en gruppe borgere, som mener at have fundet løsningen på udviklingen af Museumshaven, uden at gruppen tilsyneladende har nogen støtte fra Freja eller kommunalbestyrelsen.

Gruppen af borgere, som vil udlægge Museumshaven til et offentligt parkområde, har ikke forholdt sig til det faktum, at offentlige områder vil skabe et forhøjet aktivitets- og støjniveau. Gruppen nævner, at der skal afholdes en række historiske arrangementer i haven samt et farmers marked.

Skolerne vil også benytte haven i forbindelse med læring, hvilket i sig selv er positivt. Jeg tror dog, at beboerne i Kavalerboligerne vil betakke sig for, at der skabes et offentligt område med høj aktivitet og støj i deres baghave.

Hørsholm har allerede nogle af landets smukkeste parkområder som Slotshaven, Arboretet og parken ved Karen Blixen Museet; så at presse et nyt offentligt parkområde ind imellem Egnsmuseet og Kavalerboligerne er ikke hensigtsmæssigt.

Efter min opfattelse vil den fremtidige løsning for Museumshaven være, at der bygges 10 til 15 rækkehuse som for eksempel seniorboliger i en høj kvalitet, som arkitektonisk passer ind i de eksisterende Kavalerboliger. Derudover bør der bygges en underjordisk parkeringskælder, således at bilerne ikke skæmmer området.

På den måde kan Freja få kapitaliseret den betydelige økonomiske værdi, som Museumshaven har.

Lad mig slutte med at citere Søren Kirkegaard: "Alle ønsker udvikling - men ingen forandring."

arrow Ingen boliger i Museumshaven
06. december 2019 kl. 15:00 Opdateret: kl. 01:27
arrow Nabo frygter nye boliger i det historiske Hørsholm
03. september 2019 kl. 09:15 Opdateret: kl. 01:34
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?