28. september 2020
Ib Lunde Rasmussen.
Ib Lunde Rasmussen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Svar til Fritz Reuthers 13 plager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Svar til Fritz Reuthers 13 plager
Opdateret 11. september 2020 kl. 09:25
Debat Hørsholm - 11. september 2020 kl. 04:30
Af Ib Lunde Rasmussen, Lange-Müllers Allé 2, Rungsted Kyst:

Fritz Reuther opregner 13 bekymringer for Hørsholm fremtid i forbindelse med et fødselsdags interview. Af pladshensyn vælger jeg at kommentere udvalgte emner. Resten må komme en anden gang.

arrow Læs også: DEBAT: Bevar frivillig tagvandsseparation

Jeg synes det er betryggende at vi bor i et land hvor der er kommunale selskaber som på en pligtopfyldende måde påser at vedligeholde noget så væsentligt som vores kloaksystem i stedet for at kloakvandet siver ud i jorden eller i bedste fald ud i Øresund.

Jeg støtter fuldt ud at kloakrør udskiftes når de når en alder hvor de skønnes udtjente. Det er i øvrigt ikke noget som kommunen finansierer men en udgift som dækkes ind over vandregningen.

Det er afgørende vigtigt at vi får gennemført en tagvandsseparering af regnvand så vi ikke efter regnvejr får opfyldt kloaksystemet så man er tvunget til at lede urenset spildevand ud i Øresund. Det er både ulækkert og sundhedsfarligt, og når vores øresundskyst er så stort et aktiv er det torskedumt ikke at sikre at badevandskvaliteten er i orden. Hvis der skulle være enkelte grundejere med en meget lang indkørsel må det være muligt at sikre mulighed for en dispensation.

Rungsted Havn er nok kommunens største aktiv som magnet for fritids- og oplevelsesindustri selvom Idrætsparken også er med. Hvis man kan vise at det er økonomisk meningsfyldt at udvide havnen og at udgifterne kan bæres af de nye skabte aktiviteter vil det være rimeligt at se på sagen.

Vi havde engang et prisbelønnet plejehjem beliggende på Hannebjerg. Nu ligger det tomt mens man venter på afklaring af en retssag om et salg af grunden som kun vil kunne indbringe en fjerdedel af hvad et nyt plejehjem vil koste at bygge. Her har jeg svært ved at se logikken. Hvad med at komme ud af det jordsalg og få genåbnet Hannebjerg?

Byggerier på parkeringspladserne ved Kokkedal station skal simpelt hen bare afblæses. Vi må ikke undergrave brugen af vores vigtigste transportmulighed til omverdenen uden for Hørsholm kommune.

Skatteprocenter er et resultat af den førte politik, da skatter må opkræves for at dække de kommunale udgifter. Men man kan da kikke til Rudersdal kommune for at se hvilke skattesatser de bruger.

arrow DEBAT: Kan Reuther inddrage borgerne som tagvandsopsamlere?
16. september 2020 kl. 15:37 Opdateret: kl. 15:28
arrow Landets ældste byrådsmedlem blev hyldet
16. september 2020 kl. 07:15 Opdateret: kl. 14:51
arrow Fritz Reuther: Her er Hørsholms 13 plager
08. september 2020 kl. 11:25 Opdateret: kl. 14:34
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?