30. oktober 2020
Preben Carøe forstår ikke, at en medarbejder kan bestille et notat til 200.000 kroner.
Preben Carøe forstår ikke, at en medarbejder kan bestille et notat til 200.000 kroner.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Simple spørgsmål til borgmesteren: Hvem godkendte regningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Simple spørgsmål til borgmesteren: Hvem godkendte regningen

Af Preben Carøe, Ringvej 24, Hørsholm:

Opdateret 24. september 2020 kl. 10:11
Debat Hørsholm - 24. september 2020 kl. 08:45

Tak for Ugebladets bidrag til at kortlægge forløbet i denne tilsyneladende spegede sag.

arrow Læs også: DEBAT: Korrekt arbejdsgang fulgt

Jeg vil ikke begive mig ind i hele den HR-mæssige del af dette, men synes det er yderst kritisabelt, at en direktør hænger en medarbejder ud offentligt. Alle har jo en anelse om, hvem den pågældende er, så det er som at sætte den pågældende i gabestok på Apotekertorvet.

Alle i ledelsen (mangler dog en kommentar fra centerchefen) hævder, at de først er blevet orienteret som beskrevet i Ugebladet. Det skulle også betyde, at den udhængte medarbejder selv kunne igangsætte og godkende en advokatundersøgelse på 200.000.

Hvis det er korrekt, er der jo noget fundamentalt forkert i den delegeringsplan der gælder internt i administrationen. En plan som ikke bliver politisk godkendt.

Ovenstående kan jo let afklares ved at d'herrer Slotved, Klit og Stilling besvarer følgende simple spørgsmål:

1) Kan den udhængte medarbejder selv igangsætte en advokat undersøgelse til 200.000? JA/NEJ

2) Hvis "nej" hvem skal så godkende en undersøgelse? Centerchef/Direktør

3) Kan den udhængte medarbejder selv godkende fakturaen/fakturaerne, der i alt løber op i 200.000? JA/NEJ

4) Hvis "nej", hvem skal så godkende fakturaen? Centerchef eller direktør.

Hvis der bliver svaret ja til 1 og 3, må det være på tide, at politikerne i det herskende flertal vågner op, kommer i arbejdstøjet og får strammet op på den politisk vedtagne delegeringsplan, men også får indsigt i den delegeringsplan, der bliver brugt internt i administrationen.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?