20. januar 2021
Stormen Bodil pressede i december 2013 store mængder vand op på Rungsted Strandvej og efterlod sig en del ødelæggelser. Foto: Morten Timm
Stormen Bodil pressede i december 2013 store mængder vand op på Rungsted Strandvej og efterlod sig en del ødelæggelser. Foto: Morten Timm
Foto: Morten Timm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Sandfodring bør gentænkes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Sandfodring bør gentænkes

Af Jens Aaris Thisted, Liljevej 16, Hørsholm:

Debat Hørsholm - 12. januar 2021 kl. 14:18

I Ugebladet den 6.1.2021 går marinebiolog Jens Peder Jeppesen i rette med det planlagte kystsikringsprojekt i Hørsholm Kommune. Som bekendt er projektet baseret på sandfodring, en teknik, hvorved store mængder sand pumpes op på stranden og på det lave vand nær kysten.

arrow Læs også: DEBAT: Alle medarbejdere er i gang i Hørsholm Kommune

Hans ærinde er økosystemet på den lavbundede kyst - iflg. artiklen.

Undertegnede ser en anden problemstilling, nemlig den, at metoden ikke adresserer det vigtigste element i kystsikringen i Hørsholm Kommune.

Grundlæggende har Danmark to forskellige udfordringer med havet omkring os. Erosion, når store bølger, kombineret med højvande, rammer kysten, og højvandsproblemer, når vandet stuves op.

Den jyske vestkyst, Fyns nordkyst og Sjællands kyst nord for Helsingør er stærkt udsat for erosion. På disse kyster er sandfodring i dag en vigtig komponent i kystsikringen. Højvandsproblemer rammer de indre danske farvande (f.eks. Roskilde Fjord, de østjyske fjorde og Smålandshavet). Her hjælper sandfodring ikke. Her skal der bygges diger. Sandfodringens primære formål er at reducere bølgernes kraft forårsaget af en reduceret vanddybde kystnært.

Øresund - syd for Helsingør - ligner mere de sidstnævnte områder end de førstnævnte. Bølgerne bliver ikke ret kraftige, hvorfor deres ødelæggende effekt er minimal; til gengæld kan vandet i forbindelse med stormene stige med mellem 1,5 og 2 meter. Med de forventede vandstandsstigninger, er disse tal i underkanten for fremtiden.

Supplerende kan oplyses, at en kraftig nordvestlig storm skaber forhøjet vandstand to gange. Første gang, når vandet 'skal ind', og anden gang når det skal tilbage fra Østersøen, der virker som et midlertidigt reservoir.

Det er tankevækkende, at kommuner syd for Hørsholm har langt mere fokus på sikring med diger end med sandfodring; så måske projektet skal gentænkes. Min pointe kan illustreres, dersom Ugebladet vil gengive det fine billede hvor vandet står højt på Strandvejen ved Bukkeballevej.

arrow DEBAT: Manglende aktivering af hjemsendte medarbejdere
16. januar 2021 kl. 21:00 Opdateret: kl. 10:09
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?