23. januar 2021
Louise Zabel, SF-kandidat, glæder sig over, at hendes parti har stået fast på, at folkeskolemilliarden skal øremærkes flere lærere netop i folkeskolen.
Louise Zabel, SF-kandidat, glæder sig over, at hendes parti har stået fast på, at folkeskolemilliarden skal øremærkes flere lærere netop i folkeskolen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: SF vil give folkeskolelærerne mere tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: SF vil give folkeskolelærerne mere tid

Af Louise Zabel, kandidat for SF, Bellisvej 8, Hørsholm:

Opdateret 05. januar 2021 kl. 10:12
Debat Hørsholm - 05. januar 2021 kl. 06:03
arrow Læs også: DEBAT: Radikale vil give lærerne mere tid

SF har knoklet for at trække i den rigtige retning i årets finanslov, så vi sikrer penge helt ud til lærerne og børnene i klasserne. Og her mener jeg ikke til de private skoler, hvis økonomi er blevet løftet flere gange i seneste valgperiode, imens man skar på folkeskolen. Derfor er det også lidt mærkeligt at læse Radikales Hans Laugesen tage æren for de 1.781.000 kr., som regeringen og støttepartierne har kæmpet hjem til Hørsholms skoler. Men vi er selvfølgelig på vej ind i et valgår, så vi i SF må ind i (valg-)kampen.

Det var SF, der har stået fast på, at folkeskolemilliarden skal øremærkes flere lærere netop i folkeskolen. Fordi det er der, det gør rigtig ondt. Alt imens Radikale har forsøgt at flytte midler til privatskolerne. SF støtter de frie grundskoler, og vi ønsker ikke spare på dem. Men pengene skal ikke tages fra folkeskolerne.

Ifølge Danmarks Lærerforening er antallet af lærere faldet med 19 procent fra 2009-2020. Samtidig har man skulle favne større klasser, længere dage, et hav af faglige mål, og børn med mange forskellige behov. Det skaber ikke rummelighed.

Skolepædagogerne har været en klar gevinst at få ind i klasserne, men såvel lærere som pædagoger løber stærkt for at få det hele til at hænge sammen. Der er mindre tid til forberedelse. Mindre tid til det enkelte barn. De stærkeste børn stikker af fra de svageste, der langsomt sies fra. Men nu skal vi løfte folkeskolen. Så tillykke til Hørsholm Skole, Usserød Skole, Rungsted Skole og Vallerødskolen.

"Brug pengene med fornuft!", som Jacob Mark skrev ud, da forliget var underskrevet af partierne bag. Og SF var selvfølgelig med, fordi der endelig er fokus på børnenes liv og trivsel.

arrow Skole lukker midt i julehygge: 800 elever sendt hjem
03. december 2020 kl. 15:19 Opdateret: kl. 15:38
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?