17. maj 2021
Hans Laugesen (R) mener ikke, at Hørsholm skal begå samme fejl, som Frederikssund Kommune, hvor man fik overkapacitet efter byggeri af friplejehjem.
Hans Laugesen (R) mener ikke, at Hørsholm skal begå samme fejl, som Frederikssund Kommune, hvor man fik overkapacitet efter byggeri af friplejehjem.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Radikale siger ja til ét friplejehjem, men nej tak til to

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Radikale siger ja til ét friplejehjem, men nej tak til to
Debat Hørsholm - 11. marts 2021 kl. 05:13

Af Hans Laugesen (R), medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse

arrow Læs også: Kamp om stationsområde er begyndt: »Vi skal tjene penge«

Ann Lindhardt (V) skriver i et læserbrev, at de radikales modstand mod et privat friplejehjem Ved Klædebo hindrer borgernes frie valg og mulighed for frit at vælge sit sidste hjem.

De radikale er ikke modstander af, at der bygges et friplejehjem i Hørsholm. Vi mangler plejehjemspladser, og et friplejehjem kan være en god måde at få dækket det behov på.

Problemet er, at der pt. tales om at bygge to friplejehjem i Hørsholm - et på Ved Klædebo og et i det nye byggeri ved Kokkedal stationsområde.

Fordelen ved et friplejehjem set med kommunens øjne er, at man kun betaler for de brugte pladser og ikke for eventuelt ledige pladser. På et kommunalt plejehjem derimod er der jo udgifter til bygning og personale, der dækker alle pladser.

Et friplejehjem er derfor en god ide, så længe det medfører en reduktion af en venteliste til plejehjemspladser. Antallet af ældre, de står på venteliste til et plejehjem, er i dag lavere end for et år siden og behovet for at udvide plejehjemskapaciteten er dækket af ét nyt friplejehjem.

Hvis man bygger to vil det medføre, at nogle borgere, der ellers ville have flyttet ind på et af de kommunale plejehjem i stedet flytter til et af friplejehjemmene.

Resultatet bliver, at der kommer ledige pladser på de kommunale plejehjem, som medfører store kommunale udgifter.

Frederikssund Kommune er et eksempel på, hvor galt det kan gå. Her medførte en overkapacitet efter byggeri af friplejehjem, at kommunen blev tvunget ud i store besparelser på ældreområdet for at dække de kommunale ekstraudgifter til de tomme kommunale plejehjemspladser ind. Det er vores ældre ikke tjent med.

Derfor siger de Radikale ja til et friplejehjem, men nej tak til to. Når der kun skal bygges ét, så gælder det om at placere det rigtigt. Det er her, at de Radikale siger nej til at placere et friplejehjem i erhvervsområdet Ved Klædebo.

Kommunerne skal også have et aktivt erhvervsliv og ikke kun være en soveby. Derfor er det forkert at reducere det areal, vi har til rådighed for erhvervsbyggeri, ved at inddrage arealet til et friplejehjem. Den rigtige placering er i det nye byggeri ved Kokkedal Station, som ligger trafikalt ideelt både for pårørende og personale.

arrow Bydel med bump på vejen: Det er der intet Hørsholm i
21. marts 2021 kl. 06:00 Opdateret: kl. 10:34
arrow DEBAT: Er der nyt om Kokkedal stationsområde?
16. marts 2021 kl. 08:04 Opdateret: kl. 08:36
arrow DEBAT: Læren af PH Park
17. februar 2021 kl. 06:40 Opdateret: kl. 16:19
Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?