
Af Glen Madsen (DF) medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse:
I Finanslovsaftalen for 2019 blev der afsat 100 millioner kroner til en øget indsats vedrørende opsporing og bekæmpelse af ensomhed.
For Hørsholms vedkommende blev det til en årlig pulje på 648.000 kroner til at styrke indsatsen i kampen mod ensomhed. Men hvad i alverden blev der af den styrkede indsats? Og hvor blev pengene af?
Ja, Hørsholm kører videre med den samme indsats, som før pengene blev afsat. Så en styrkelse af bekæmpelsen af ensomhed blev der ikke tale om.
Og pengene... ja, de er både i 2019 og 2020 endt i borgmesterens uigennemsigtige pengekasse, hvor der ikke er nogen nævneværdig kontrol med, hvad pengene bruges til...
De ensomme klager nok desværre ikke. Men derfor skal de ikke snydes. For vi skal naturligvis gøre alt, hvad vi kan for at opspore og bekæmpe ensomhed.
I realiteten burde de 1,3 million kroner fra 2019 og 2020 tilgå ældreområdet og indsatsen mod ensomhed aldeles omgående, men det bliver nok desværre ikke tilfældet.
Dansk Folkeparti har i sit budgetforslag naturligvis afsat pengene, til det de var tiltænkt igen fra og med 2021. Det manglede da bare.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her