26. oktober 2021
Susan Fürst er del af Rungsted-Aktivisterne, der er modstander af Lokalplan 176 for dele af det nordlige Rungsted. Foro: Privat
Susan Fürst er del af Rungsted-Aktivisterne, der er modstander af Lokalplan 176 for dele af det nordlige Rungsted. Foro: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Nye udstykningsmuligheder betyder højere ejendomsskatter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Nye udstykningsmuligheder betyder højere ejendomsskatter

Af Susan Fürst, Kastanievej 10, Rungsted Kyst, medlem af Rungsted-Aktivisterne:

Opdateret 04. november 2020 kl. 07:34
Debat Hørsholm - 03. november 2020 kl. 14:30

Alle de hidtil offentliggjorte lokalplanforslag indeholder nye udstykningsmuligheder for grundejerne. Særlig udstykningsret til dobbelthus er et gennemgående tema. Det er tankevækkende.

arrow Læs også: DEBAT: Jeg taler altid sandt...

Handler lokalplanerne mon i virkeligheden mere om et nyt skattegrundlag for kommunen end en god byplan for området?

En borger fortalte mig i dag, at den ekstra byggeret vil medføre, at hans årlige boligskatter kommer til at stige med 41 % svarende til 54.000 kr.!

Byggeretten (udstykningsmuligheden) kan nemlig få betydning for den offentlige ejendomsvurdering af ejendommen, altså ejendoms- og grundværdi, og dermed boligskatterne.

Hvis en lokalplan bestemmer, at en ejendom tillægges udstykningsmulighed, er udnyttelsesmuligheden af ejendommen ændret. Så skal der som hovedregel ske omvurdering af ejendommen.

Afgørende er, om der kan etableres lovlig vejadgang for hvert af dobbelthusene på grunden som ubebygget. Det kan der på næsten alle ejendomme.

Udstykningsretten medfører en stigning i grundværdien og deraf følgende stigning i grundskyld. I forbindelse med omvurderingen vil der ske omberegning af grundskyldsskatteloftet.

En stigning i grundværdien vil medføre stigning i ejendomsværdien og dermed en stigning i ejendomsværdiskatten. Ejendomsværdiskattestoppet vil ikke omfatte denne stigning i ejendomsværdiskatten, fordi stigningen følger af en ændring i lokalplanen.

Ejere af grunde, hvorfra der vil kunne udstykkes til dobbelthuse, kan derfor forvente ganske betydelige stigninger i boligskatterne, hvis de nye lokalplanforslag gennemføres.

Hvad skal den grundejer stille op, som ikke har økonomisk råderum til at betale de store nye ekstra boligskatter som følge af lokalplanerne? Mange vil dårligt have råd til at sælge deres (belånte) ejendom, eftersom avancen på grund af udstykningsretten ikke længere er skattefri, men skattepligtigt med 42 % (jf. parcelhusreglen). Det er jo ikke realistisk, at den ejendom, der før kunne sælges med en avance på 10 mio., nu kan oppebære en avance på 17, 24 mio. på grund af udstykningsmulighed til dobbelthus (17,24-42%=10).

Borgmester Slotved, en bebygget ejendom er også et hjem - og for mange deres opsparing. Det må en lokalplan vel ikke kunne ændre på?

arrow DEBAT: Byplaner med mere redelighed om øget bebyggelsesprocent
09. november 2020 kl. 11:32 Opdateret: kl. 11:30
arrow DEBAT: Udvalgsformanden vildleder om lokalplan og fortætning
04. november 2020 kl. 06:30 Opdateret: kl. 13:14
arrow Ekspertdom: Ude af proportioner at kalde det fortætning
02. november 2020 kl. 07:19 Opdateret: kl. 10:29
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?