17. maj 2021
Uden en skattestigning er Socialdemokratiets Svend Erik Christiansen bange for, at både ældre- og børneområdet atter skulle ud i store besparelser.
Uden en skattestigning er Socialdemokratiets Svend Erik Christiansen bange for, at både ældre- og børneområdet atter skulle ud i store besparelser.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Nedskæringspolitikken på ældreområdet er standset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Nedskæringspolitikken på ældreområdet er standset

Af Svend Erik Christiansen (S) medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse:

Opdateret 26. marts 2021 kl. 09:39
Debat Hørsholm - 25. marts 2021 kl. 14:16
arrow Læs også: DEBAT: Ældreplejen er for alvorlig til Socialdemokratisk blændværk

Jeg har tidligere skrevet om, at Hørsholm Kommune i 2019 og 2020 ifølge regnskabstallene hvert år brugte flere penge på fast personale på plejehjemmene. For at gøre billedet mere fuldstændigt vil jeg gerne vende tilbage til, om det samme gør sig gældende for det samlede ældreområde.

For at finde ud af om der bruges mere eller mindre på hele ældreområdet, har jeg bedt forvaltningen om regnskabstallene for henholdsvis 2018, 2019 og 2020. Regnskabstal har den fordel, at de er den skinbarlige sandhed om, hvad der faktisk er brugt. Regnskabstallene er i faste priser på 2020-niveau.

Tallene viser, at kommunen på ældreområdet brugte:

256.059.000 kr. i 2018
259.815.000 kr. i 2019

290.333.000 kr. i 2020

Når man læser tallene, skal man indtænke, at der bliver flere ældre fra år til år. Her er det især de ældste, der belaster kommunens økonomi. Antallet af +80-årige stiger med gennemsnitligt 2,5% fra år til år.

Fra 2018 til 2019 viser ovenstående regnskabstal, at der blev brugt nogenlunde lige mange kroner i de to år. Da ældrebefolkningen er vokset med de 2,5 % har kommunen i 2019 reelt brugt færre penge pr. ældre end året før.

Fra 2019 til 2020 viser regnskabstallene noget helt andet, nemlig at der blev brugt 10 % mere i 2020. Da ældrebefolkningen i denne periode ligeledes i gennemsnit er vokset 2,5% har kommunen reelt brugt 7,5% flere penge pr. ældre end året før (10% - 2,5 %= 7,5%)

Det passer også med min opfattelse af de budgettal, der indgik i budgetforliget for 2020. Det var netop Socialdemokratiets mening, at besparelserne på ældreområdet og børneområdet skulle høre op og bevillingerne øges. Derfor er det en glæde at læse, at det rent faktisk også er sket.

I 2021 hævede vi kommuneskatten med 0,5 procentpoint (på grund af en ekstraordinær udligningsordning). Havde vi ikke hævet skatten, er jeg bange for at ældreområdet og børneområdet atter engang ville skulle ud i store besparelser. Det undgik vi heldigvis.

I regnskabstallene for 2021 forventer jeg det samme billede som i 2020, at der rent faktisk bruges flere penge på ældreområdet.

Der er ingen tvivl om, at vi i kommunen har brug for at der tilføres ældre og børneområdet penge efter mange år med nedskæringer

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?