31. juli 2021
Stine Pagn, landidat for Socialdemokratiet til kommunalvalget i Hørsholm, glæder sig over, at Hørsholm nu kan rykke på at få indført minimumsnormeringer. Foto: Peter Smed
Stine Pagn, landidat for Socialdemokratiet til kommunalvalget i Hørsholm, glæder sig over, at Hørsholm nu kan rykke på at få indført minimumsnormeringer. Foto: Peter Smed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Minimumsnormeringer på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Minimumsnormeringer på vej

Af Stine Pagh, Solkrogen, Rungsted Kyst, kandidat for Socialdemokratiet til kommunalvalget:

Debat Hørsholm - 29. april 2021 kl. 14:08
arrow Læs også: DEBAT: Ja tak til gratis tilbud om at få målt indeklimaet i vores daginstitutioner

Vi skal have minimumsnormeringer i vores daginstitutioner. Det skal vi, fordi der skal være voksne nok i vores institutioner til at sikre en tryg og omsorgsfuld hverdag for vores børn. Vi skal passe bedre på vores børn og passe bedre på dem, der passer på vores børn.

Derfor er det glædeligt, at Hørsholm Kommune har modtaget 2,8 millioner kroner i 2021 efter aftale mellem regeringen og støttepartierne. Pengene skal understøtte, at kommunerne løbende øger normeringerne frem mod ikrafttrædelse af lovkravet om lovbundne minimumsnormeringer i 2024.

Det er op til kommunen at beslutte, hvordan tilskuddet skal udmøntes, herunder om en del af pengene skal bruges på administration.

Vores borgmesterkandidat Svend Erik Christensen (S) glæder sig over, at vi i Socialdemokratiet har været med til at sikre, at puljemidlerne udmøntes, så de kommer børnene til gode ude i institutionerne. Det betyder, at vi er på vej i den rigtige retning i Hørsholm.

Selvom det er en rigtig glædelig nyhed, at vi er på vej i den rigtige retning, skal vi stadig kæmpe for, at komme helt i mål. En af de helt store udfordringer i spørgsmålet om minimumsnormeringer er, hvilken beregningsmodel, der skal lægges til grund for fastlæggelse af minimumsnormeringerne.

De mange forskellige beregningsmetoder giver et meget forskelligt billede og manglende gennemsigtighed. Det er vigtigt, at vi får et retvisende billede af, hvor mange voksne og herunder også hvor meget pædagogisk personale, der er på stuerne, så der ikke bare er tale om 'papirnormeringer', hvor tallene dækker over administration, kontorarbejde og lignende.

I Hørsholm Kommune kan vi med fordel tage udgangspunkt i den 'omsættertabel', som man har udviklet i Fredensborg kommune med deltagelse af BUPL. Tabellen viser, hvor meget normering vi egentlig får for pengene.

Hørsholm Kommune har rettet henvendelse til Børne- og Undervisningsministeriet for at få afklaret, hvordan minimumsnormeringerne skal beregnes. Det vil være fint at få afklaret, hvad regeringen arbejder for - men det bør ikke ændre på, hvad vi arbejder for i Hørsholm: At sikre det bedste børneliv.

arrow Alle skal til lommerne for at leve op til kravene
26. april 2021 kl. 16:13 Opdateret: kl. 14:52
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?