20. oktober 2020
DFs Glen Madsen kalder det et nyt lavpunkt, at flertallets fronttalere løgnagtigt insinuere, at han - som politisk modstander - var truende på et budgetmøde. Pressefoto
DFs Glen Madsen kalder det et nyt lavpunkt, at flertallets fronttalere løgnagtigt insinuere, at han - som politisk modstander - var truende på et budgetmøde. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Løgnagtig udskamning er åbenbart det nye sort - I burde skamme jer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Løgnagtig udskamning er åbenbart det nye sort - I burde skamme jer

Af Glen Madsen (DF), medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse:

Debat Hørsholm - 16. oktober 2020 kl. 13:55
arrow Læs også: Hård tone og uvenskab i byrådet: Løgn! Idioter! Røvhul!

Der er åbenbart ingen nedre grænse for, hvor lavt den magtarrogante håndfuld af kommunalbestyrelsesmedlemmer omkring borgmesteren har i sinde at være i bestræbelserne på at fastholde magten og de højere vederlag efter næste års kommunalvalg.

Intet kan efterhånden chokere. Men det er alligevel et nyt lavpunkt, at selv en artikel, hvis ædle formål oprindeligt var at kigge bagom årsagen til den ofte dårlige stemning i kommunalbestyrelsen, af flertallets fronttalere på den måde bruges til løgnagtigt at insinuere en politisk modstander som være truende på et budgetmøde.

Intet kunne være længere fra sandheden. Var det ikke så svært at vinde injuriesager, så var både politiet og advokaten kontaktet.

Det er ikke i orden at opføre sig på den måde overfor nogen. I burde skamme jer.

Igennem mine snart tre år i Hørsholm Kommunalbestyrelse er det for længst gået op for mig, hvordan flere af mine kollegaer hellere end gerne taler med to tunger. Sådan er jeg ikke.

Jeg siger det samme, uanset om det er offentligt eller på et lukket møde. Og jeg står til hver en tid på mål, for det jeg siger, skriver og stemmer.

Præcis derfor havde jeg heller ikke noget problem med at fortælle Ugebladet om, hvad jeg havde sagt og gjort på de få timer på det første budgetmøde, hvor jeg endnu ikke var blevet vist døren.

Jeg er ikke fejlfri, og der kan da ryge en finke af panden. Men lad mig sige det fuldstændig klart, at borgmesteren på ingen måde var 'virkelig rystet', fordi jeg (efter endnu en gang at være blevet stukket med en kniv i ryggen af ham) under fire øjne tillod mig at fortælle ham, at hans opførsel og metoder var et røvhul værdigt.

I så fald skjulte han det overordentlig godt efterfølgende.

Og nej, jeg var heller ikke hverken rød i hovedet, råbende eller på nogen måde aggressiv, da jeg forlod mødet med en bemærkning om, at de tilbageværende da måtte sove dårligt om natten, med den opførsel de lagde for dagen...

Og lad mig så her til sidst rette en kritik af Ugebladet. Det er ganske enkelt en unuanceret dækning, at stille fire fra flertallet op mod én person fra mindretallet. Det havde klædt artiklen, at ordet havde været delt ligeligt, eller var gået hele bordet rundt.

Mon ikke det havde efterladt læseren med et andet indtryk af det hændte? Jeg tror det.

arrow Kommentar: De udsmidte og udsmiderne nåede ikke hinanden
07. oktober 2020 kl. 17:30 Opdateret: kl. 22:17
arrow Sådan vil DF skaffe flere varme hænder
05. oktober 2020 kl. 08:30 Opdateret: kl. 21:49
Kunne du godt tænke dig at arbejde mere hjemmefra?