
Af Kirsten Holmehøj, Skovlyvænget 18, Hørsholm:
I et stykke tid har der været larmende stilhed om byggeri af friplejehjem. Det er ganske uanstændigt overfor de mennesker, der allerede nu er visiteret til en demens eller somatisk plejebolig og som ikke for nuværende kan komme i betragtning, da vi ganske enkelt ikke har ledige plejeboliger.
Herudover stiller de manglende boliger urimelige og store krav til de pårørende; det kan vi som kommune ikke være bekendt.
Det er helt afgørende, at kommunalbestyrelsen sammen finder ud af denne plejehjemsproblematik, set ud fra det point, at der fra beslutningen i kommunalbestyrelsen og til spaden er sat i jorden, går der cirka to til tre år inden plejehjemmet er indflytningsklart og nøglerne kan overleveres.
Hvad ventes der på - hvori er udfordringen?
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her