
Af Birgitte Dyreborg Margrethevej 8, Rungsted Kyst:
Sagen på Svendsvej kommer desværre til at påvirke os og øvrige naboer med urimelig fortætning. Det handler om en arealoverførsel til et stykke jord med byggeret som var brugelig.
I tilfældet på Svendsvej tillader kommunen, at man skaber en ny grund baseret på byggeretten, selvom grunden ikke kommer til at opfylde mindstegrundstørrelsen. Grunden der dannes er mere end 20 procent mindre end byplanen angiver.
Det sker på grundlag af en kommunal dispensation.
Praksis har hidtil været at sådanne grunde ikke skulle opfylde det minimums areal krav der f.eks. er for udstykninger, men blev godkendt /dispenseret blot grundstørrelsen kom tættere på minimumskravet.
Dog må de afgivende grunde ikke komme under minimumsstørrelse og byggeprocenten for de bygninger, der forbliver på den afgivende grund må ej heller komme over planens bebyggelsesprocent.
Det er et skråplan, da ingen kan vide, hvor sådanne grunde opstår. Det kan man regulere i de nye lokalplaner.
Her bør det skrives højt og tydeligt, at man ikke vil tillade nogen former for arealoverførsler, som skaber grunde, der er mindre end mindstegrundstørrelsen i området.
Sker dette ikke, så har kommunalbestyrelsesmedlem og formand for Miljø og planlægningsudvalget for de Konservative Jan Klit, fået lovliggjort sin finte på Svendsvej.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her